Gavner investorbeskyttelsen de fattige?

Sidst opdateret d. 6. maj 2015.

Intet punkt i handelsforhandlingerne mellem EU og USA har udløst en mere indædt modstand end den såkaldte ISDS-mekanisme, der afgør tvister imellem en stat og en udenlandsk investor i et lukket juridisk tribunal i stedet for ved de nationale domstole.

I Danmark er den internationale debat, som sidste år fik  150.000 EU-borgere til at erklære deres modstand, især kommet til syne i Information.

Slaget om ISDS er et af de store og vigtige, forstår man. ISDS er ikke bare en praktisk indretning, et stykke juridisk teknik, der skal sikre amerikanske investorer imod at blive eksproprieret af græske venstre-radikale, ungarske ultranationale, eller hvad der nu ellers kunne tænkes at true dem rundt om næste hjørne.  Med ISDS som rambuk vil multinationale selskaber nedbryde europæisk miljøregulering, velfærd, forbrugerbeskyttelse og demokrati. Eller som et par debattører skrev det i avisen sidste år: ”ISDS er markedets endelige sejr over staten” (http://www.information.dk/517866)

Man burde omvendt kunne gå ud fra, den amerikanske højrefløj må være meget begejstrede for ISDS, men så enkel er verden desværre ikke. En rapport fra den superliberale, amerikanske tænketank Cato fra sidste år opfordrer  tværtimod til at droppe investorbeskyttelsen af både principielle og taktiske grunde.  Rapportens hovedforfatter Dan Ikenson har gengivet hovedpointerne  i det amerikanske erhvervsmagasin Forbes: http://www.forbes.com/sites/danikenson/2014/03/04/eight-reasons-to-purge-investor-state-dispute-settlement-from-trade-agreements/  

Til de taktiske argumenter hører, at ISDS-mekanismen  gør hele TTIP så upopulær, at den muligvis slet ikke kan gennemføres – jf. den omfattende modstand:  http://www.ibtimes.co.uk/ttip-150000-register-concerns-over-controversial-isds-clause-free-trade-agreement-1458132

Hvis amerikanerne alligevel insisterer på at få ISDS med, kommer de til at betale en blodig pris til europæerne, frygter Dan Ikenson, der har beskæftiget sig  professionelt med handelspolitik  i de sidste 25 år.

Nok så interessante er nogle af Ikensons mere principielle begrundelser:

Investeringer er pr. definition risikable, og én af de risici man må tage i betragtning er, at en stat ændrer på grundlaget for ens forretning, skriver han. Men multinationale selskaber er netop sofistikerede og dygtige selskaber, der kan håndtere sådan en risiko – om ikke andet ved at tegne en forsikring. 

At staterne går ind for at sikre investorerne mod tab, er i realiteten en form for socialisering: firmaer, der risikerer deres penge i usikre lande, bakkes op af staten, og  skatteyderne betaler for at opretholde ISDS-bureaukratiet, lyder et andet argument.   

Og hvis det generelt bliver sikkert at investere i udlandet, vil USA miste en vigtig konkurrencefordel,  argumenterer Ikenson videre. USA's evne til at tiltrække udenlandske investeringer skyldes bl.a., at landets domstole og myndigheder vogter over ejendomsretten, også for udlændinge. Hvis ISDS-mekanismer i handelsaftaler generelt gør investeringer sikre, så får investorer endnu et argument for at placere deres penge i Brasilien, Sydafrika osv. osv. frem for i USA.

Analysen er interessant, set igennem udviklingspolitiske briller. Ikke mindst i lyset af, at TTIP-aftalens principper med stor sandsynlighed bliver standard for fremtidige aftaler med udviklingslandene.

Hvis Ikenson har ret, er den økonomiske virkning af ISDS, at det bliver mere rentabelt at investere i ”usikre” lande – da ISDS sparer firmaerne for en forsikringspræmie, der vokser jo længere man kommer fra lande med ukorrupte domstole,  politisk stabilitet mv. ISDS forbedrer altså – alt andet lige - ulandes muligheder for at tiltrække udenlandske investeringer. Og det er jo godt nok.   

Skal vi så se ISDS som et middel til at bekæmpe global fattigdom ved at sprede investeringerne bedre?

Som bekendt kan guld købes for dyrt. Hvis ISDS samtidig betyder, at stater i syd såvel som i nord mister muligheden for at føre miljø- og socialpolitik eller fremme sin folkesundhed, er det eksempelvis ikke prisen værd. Det bør bl.a. ikke være muligt for et firma at skræmme en stat fra at indføre lovgivning, der i øvrigt gavner landet og borgerne, ved at true med dyre retssager.

Men det kunne man jo præcisere. ISDS kunne forbedres. Det er jo forhandlet jura, ikke kanoniske skrifter fra pavestolen. De typiske ISDS bestemmelser – der findes i ca. 1400 eksisterende handelsaftaler – bør revideres på mange punkter, så disse specialdomstole ikke får utilsigtet magt og i øvrigt lever op til principperne i moderne retspleje.        

F.eks. virker det urimeligt, at ISDS´s krav om at ”fair og lige behandling” af udenlandske investorer er defineret så gummi-bredt, at der bliver et enormt spillerum for de jurist-tribunaler, der afgør sagerne. Det betyder, at der aldrig opstår en retspraksis, som firmaer og myndigheder kan regne med - og det åbner for alskens spekulation i usikkerheden. Der er også stor usikkerhed om rækkevidden af ISDS´s forbud mod ”indirekte ekspropriation” af udenlandske investorers ejendom. Det kan f.eks. ikke være meningen, at et firma kan lægge sag an, blot fordi der gennemføres lovgivning, der koster firmaet penge. Der skal være tale om tydelige og mærkbare indskrænkninger af firmaets mulighed for at udøve sin ejendomsret.

Man bør også styrke kontrollen med tribunalmedlemmernes habilitet og integritet. Et etisk kodeks kunne være på sin plads. Man kunne også kræve, at medlemmerne blev udpeget fra en liste, som landene bag aftalen udpeger på forhånd.  

Endelig er det meget stødende, at tribunalerne er lukkede for offentligheden. Som i andre retssager, hvor forretningshemmeligheder er på spil, kan det være nødvendigt at kræve fortrolighed i sensitive spørgsmål, men hovedprincippet må være åbenhed og mulighed for at blande sig for udenforstående – f.eks. interesserede NGO´er. Der burde nok også være adgang til at få visse sager prøvet endnu en gang.

Er det urealistisk? Jeg kan ikke bedømme det. Men jeg konstaterer, at alle de krav om forbedringer, jeg listede op oven for, øjensynligt er gennemført i den store handelsaftale, CETA, som EU indgik med Canada i september sidste år –  se   http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/november/tradoc_151918.pdf (Dog er det allersidste punkt – appelmuligheden – kun forudset i aftalen).

Det er også tænkeligt, at EU har oversolgt forbedringerne i aftalen, ligesom det er meget sandsynligt, at bestemmelserne burde udbygges yderligere, så de i endnu højere grad gør det sikkert at investere i udviklingsøkonomierne. Det kan jeg heller ikke bedømme, men det må være noget af det, vi burde beskæftige os med – bl.a her på Handelsbloggen. Måske kunne vi bidrage nok så godt til kampen mod verdensfattigdommen på denne måde – fremfor at tralle med på den nye slagsang fra antiglobaliseringsbevægelsen.

6 kommentarer

  1. Peter B. Kirkegaard, chefkonsulent, Dansk Industri

    Peter B. Kirkegaard, chefkonsulent, Dansk Industri 25.02.2015 15:02

    Meget interessant artikel som på nogenlunde balanceret vis kommer rundt om diskussionen om investeringsbeskyttelse gennem investor-state-dispute-settlement (ISDS) i forbindelse med en handels- og investeringsaftale med USA (TTIP).
    Det er dog ikke helt korrekt, når det fremgår, at 150.000 EU-borgere erklærede deres modstand mod ISDS i forbindelse med EU Kommissionens høring. Der blev modtaget omkring 150.000 høringssvar, hvoraf 145.000 svar var indsendt via on-line platforme med prædefinerede negative svar, hvilket på ingen måde skal lyde som en underkendelse af disse meningstilkendegivelser. Herudover var der 3.000 individuelle svar fra borgere (hovedparten formentlig også negative), samt 450 svar fra organisationer, der repræsenterer både modstandere og tilhængere.
    For så vidt angår svarene fra organisationer, så skal man jo huske, at disse repræsenterer mange medlemmer – min egen organisation (som er positiv over for ISDS) repræsenterer eksempelvis 10.000 virksomheder med omkring 1,2 mio. arbejdspladser. Der er med andre ord et spørgsmål om, hvor megen vægt man skal tillægge de enkelte svar.
    Man skal desuden huske på, at der ikke var tale om en folkeafstemning om ISDS, men en høring, som havde til formål at få input til, hvordan ISDS-systemet kan forbedres, idet EU Kommissionen er blevet pålagt af EU’s medlemslande at forhandle en aftale med USA, hvori investeringsbeskyttelse indgår – om man så vil godkende en sådan aftale er i sidste ende op til EU Parlamentet samt medlemslandene. Spørger man i øvrigt bredt i EU, om borgerne støtter indgåelsen af en handels- og investeringsaftale med USA, så svarer 58 pct. ja hertil (http://www.pewresearch.org/fact-tank/2015/01/29/is-europe-on-board-for-a-new-trade-deal-with-the-u-s/)
    Nå, men tilbage til det egentlig spørgsmål (som i øvrigt forbliver lidt ubesvaret i artiklen): Gavner investeringsbeskyttelse de fattige (og jeg antager at der menes udviklingslandene)? Det korte svar er ja, særligt hvis ISDS bliver en del af TTIP.
    Lande der har tiltrådt investeringsbeskyttelsesaftaler sender nemlig et klart signal til udenlandske investorer om, at de er parate til at respektere den internationale retsnormer om sikring af den private ejendomsret mod uretmæssig ekspropriation. Udenlandske investorer har dermed en vis sikkerhed for, at deres investering i pågældende land ikke lige pludselig bliver beslaglagt og – at hvis det alligevel skulle ske – så vil den udenlandske investor kunne søge en erstatning gennem en uafhængig voldgiftsdomstol. Dermed reduceres risikoen for at investere i et land, hvilket er med til at tiltrække investeringer, hvilket igen er med til at skabe jobs i pågældende land.
    Men er ISDS så alene til gavn for udenlandske investorer? Nej, for også lokale investorer nyder godt af, at deres politikere ikke lige pludselig kan vedtage love, som krænker den private ejendomsret. Det har godt nok ikke hjulpet i lande som Argentina og Venezuela, som er de to lande der har haft flest ISDS-sager imod sig, men det har givetvis fået politikere i andre lande til at tænke sig om to gange, inden man gennemfører nye regler, der krænker den private ejendomsret.
    Hvorfor er det så, at udviklingslandene vil kunne nyde godt af, at ISDS bliver en del af TTIP? Der findes i dag omkring 3.000 ISDS aftaler, som er indgået mellem alverdens forskellige lande. De ældste af dem har efterhånden rundet de 50 år. ISDS-mekanismen har løbende udviklet sig, men der er hele tiden behov for at sikre en balanceret investeringsbeskyttelse, hvor udenlandske investorers behov for at kunne søge en uafhængig tvistbilæggelse ikke tilsidesætter staternes mulighed for at gennemføre lovgivning, som har til formål at fremme legitime policy hensyn så som beskyttelse af miljø, folkesundhed, dyrevelfærd mv. Samtidig er der behov for at adressere processuelle forhold i forbindelse med gennemførelsen af de konkrete sager (eksempelvis gennemsigthed i sagerne, hvordan voldgiftsdommere udvælges mv), så alle parter har tiltro til systemet. Når EU og USA forhandler en ISDS-aftale vil det være muligt at adressere disse spørgsmål og få lavet en moderniseret og balanceret ISDS aftale. En sådan aftale vil kunne kopieres af udviklingslandene, når de eksempelvis forhandler ISDS-aftaler med Kina, som måske ikke har det store fokus på at sikre udviklingslandenes legitime behov for at kunne regulere miljø, folkesundhed, dyrevelfærd mv.
    Folk der vil udviklingslandene det godt, har med andre ord al mulig god grund til at bakke op om, at ISDS bliver en del af TTIP.

    Kommentér

  2. winnen iphone 6

    winnen iphone 6 05.04.2016 22:46

    Flying high in popularity today too is the free
    app, 'Flappy Bird'. However, in order to Play Angry Birds Online; the smart phone is to be held
    sideways which makes the movement and the maneuver much simpler
    since the phone functions as a joystick in a game.
    In case you know somebody that is a fan of it who would be having their birthday bash in the near future, it's only right that you simply organize for them an Angry Birds themed birthday event.

    Kommentér

  3. dien dan van chuyen hang

    dien dan van chuyen hang 20.07.2016 12:59

    Thanks for finally writing about >Gavner investorbeskyttelsen de fattige?
    | IHU.dk - Initiativet for Handel & Udvikling <Loved it!

    Kommentér

  4. Gregorio

    Gregorio 10.08.2016 08:27

    Hi there colleagues, hoow is all, and what you desire to say regarding this paragraph, in my view its in fact awesome for me.

    Kommentér

  5. mediacampaigns

    mediacampaigns 29.05.2018 14:09

    http://www.hfjlzs.com/home.php?mod=space&uid=344035#hfjlzs http://salsafiesta.free.fr/index.php?post/2008/03/21/Noventa#salsafiesta http://www.uvia.cn/blog/member.asp?action=view&memName=JEGTrina072837582224#uvia http://www.urimorag.com/UserProfile/tabid/57/UserID/16838/Default.aspx#urimorag http://www.centralbuckscrossfit.com/thursday-march-23-2017#centralbuckscrossfit http://www.ghostfiregames.com/gladiator/rage-of-the-gladiator-announced-for-ios-and-android/#ghostfiregames http://inchem.cau.ac.kr/index.php?mid=B_Gallery&document_srl=444453#inchem http://www.familynutritioninpractice.com/family-nutrition-clinic/#familynutritioninpractice

    Kommentér

  6. https://www.youtube.com/watch?v=0gHY90QiywY

    https://www.youtube.com/watch?v=0gHY90QiywY 13.11.2018 10:59

    I alwаys emailed this web site post рage to all my friends, foг tһе reason that if liқе to гead it afterward mу linkѕ will tоo.

    Kommentér

  7. anatomy of botany

    anatomy of botany 07.03.2019 16:58

    This post is very informative.I like it.

    Kommentér

Skriv en kommentar

Gavner investorbeskyttelsen de fattige?
    Kommentarer
  1. Peter B. Kirkegaard, chefkonsulent, Dansk Industri

    Peter B. Kirkegaard, chefkonsulent, Dansk Industri

    Meget interessant artikel som på nogenlunde balanceret vis kommer rundt om diskussionen om investeringsbeskyttelse gennem ... Læs mere...

  2. winnen iphone 6

    winnen iphone 6

    Flying high in popularity today too is the free
    app, 'Flappy Bird'. However, in ... Læs mere...

  3. dien dan van chuyen hang

    dien dan van chuyen hang

    Thanks for finally writing about >Gavner investorbeskyttelsen de fattige?
    | IHU.dk - Initiativet for Handel ... Læs mere...

  4. Se alle