Arla tør, hvor Dan Jørgensen tier

Sidst opdateret d. 6. maj 2015.

Arla har for nylig anerkendt, at eksport af mælkepulver til udviklingslandene potentielt kan gå ud over lokale bønders liv og levned.

Dan Jørgensen er imidlertid blevet helt tavs om emnet efter at have skiftet EU ud med en dansk ministertaburat.

31. marts bliver EU's mælkekvoter ophævet, og danske landmænd kan producere al den mælk, de vil. Det er sikkert godt nyt for de danske landmænd, men potentielt dårligt nyt for mælkebønder uden for EU og især i udviklingslandene. Her risikerer fattige bønder at opleve en forstærket unfair konkurrence fra mælkepulver produceret i f. eks. Danmark, hvor vi massivt subsidierer mælkeproduktion med skattekroner.

Arla har for nylig anerkendt, at eksport af mælkepulver til udviklingslandene potentielt kan gå ud over lokale bønders liv og levned. Arla vil nu undersøge nærmere, fordi de ønsker at drive en solid og ansvarlig forretning baseret på respekt for internationale retningslinjer, der foreskriver, at Arla søger at forstå og undgå negative menneskeretseffekter af deres forretning.

En arbejdsgruppe under Landbrug og Fødevarer har som målsætning, at der i Danmark i 2020 produceres en milliard kilo mælk mere. Og det er forståeligt, at virksomhederne i første omgang har blik for forretnings-og afsætningsmuligheder.

Men hvilke forholdsregler har politikerne taget, i forbindelse med at de fjerner loftet for, hvor meget mælk danske bønder må producere? Har regeringen gjort sig tanker om, at man herved risikerer at underminere den lokale landbrugssektor, man i udviklingslandene forsøger at opbygge med støtte fra dansk udviklingsbistand? Da vores fødevareminister, Dan Jørgensen (S), sad i Europaparlamentet blev der ikke langt fingre imellem, når han udtalte sig om de skadelige konsekvenser af EU's landbrugspolitik i forhold til udviklingslandene.

Siden ministeren er kommet hjem til den danske andedam, er kritikken af EU's landbrugspolitik dog fuldstændig forstummet - også selv om EU ifølge kommissionens egne tal aldrig tidligere har givet flere støttekroner til europæiske bønder end i dag. Størsteparten af disse støttekroner skal ifølge verdenshandelsorganisationen (WTO) være minimalt eller ikkehandelsforvridende.

Det er dog næppe tilfældet, og det må forventes, at støttekronerne har betydning for prissætningen og mængden af produceret mælk.

Selv om det lyder som planøkonomi, giver det marginalt mening, at vi støtter vores landmænd med milliarder af støttekroner, så længe deres produktion afspejler landets fødevareforbrug. Kæden springer dog fuldstændig af, når vi giver potentielt handelsforvridende støttekroner med det formål at eksportere vores fødevarer til udviklingslandene. Netop i disse lande er det voldsomt vigtigt, at fødevareproduktion udvikles og forædles. Det sker kun, hvis der er rimelige konkurrencevilkår.

Fattige bønder risikerer at opleve en forstærket unfair konkurrence fra mælkepulver produceret i f. eks. Danmark.

Kommentarer

Foreløbigt ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Arla tør, hvor Dan Jørgensen tier