’A big Bonanza?’ Uenighed om TTIPs økonomiske effekter på ulandene

Sidst opdateret d. 6. maj 2015.

TTIP og de nye frihandelsaftaler får reelle konsekvenser for hele verdensøkonomien, både positivt og negativt.

Investerings- og reguleringskapitlet har overskygget de fleste andre emner i TTIP-debatten i Europa.

Hvor kritikkerne frygter et nedadgående reguleringspres, markedsføres TTIP af tilhængerne som en tiltrængt vækstpakke, der kommer til at forme spillereglerne for fremtidens verdensmarked. Aftalens økonomiske og politiske konsekvenser for resten af verden, specielt ulandene, fylder ikke meget i debatten. Når der endelig fokuseres på verdens fattigste, er det svært at få nuancerne med. Fx skrev Astrid i sin for øvrigt aldeles glimrende blog, at den

”… tiltagende opsplitning af det globale handelssystem med flere regionale og bilaterale handelsaftaler [er] til stor ugunst for verdens fattigste”.

Jeg er enig - men bliver også nødt til at spørge: hvordan ’til ugunst’? Svaret er nemlig ikke helt klart. Der er ikke blot uenighed - men også usikkerhed - om TTIP-aftalens økonomiske effekter. Vi ved nemlig ikke præcist hvordan de nye frihandelsaftaler påvirker verdensøkonomien. Vi gætter os frem. Varehandlen er smeltet sammen med serviceindustrien, direkte investeringer og globale produktionskæder. Og det gør udregningerne, af hvem der vinder og hvem der taber, til fremtidsforskning. Omvendt har vi har akut brug for konkret viden om hvordan TTIP, og alle de øvrige dybdeintegrerende handelsaftaler, vil påvirke verdensøkonomien. 

Handelsskabende eller handelsflyttende?

Helt grundlæggende er der to modsatrettede konsekvenser af en frihandelsaftale som TTIP; handelsskabende og handelsflyttende. Den handelsflyttende effekt er størst, når det gælder toldreduktioner og begrænset reguleringssamarbejde. Her vil producenter indenfor TTIP-markedet vinde mest, fordi handlen vil flyttes fra ikke-TTIP producenter til TTIP-producenter. Fordelene kan ikke deles. Bilaterale aftaler har negativ effekt på omverdenen, som opvejes, i et vist omfang, af den vækst og dermed de eksportmuligheder, der skabes af de nye frihandelsområder.  Den handelsskabende effekt afhænger af TTIP-aftalens udformning. De er størst ved fælles standardisering og harmonisering af fx godkendelsesprocedurer. Derfor vil en ’stærk’ TTIP-aftale - paradoksalt nok - have de mest positive effekter for tredjelandene – også ulande (der er konkurrencedygtige, vel og mærke). Simpelthen fordi ikke-TTIP producenter vil høste de største økonomiske fordele ved kun, at skulle leve op til en enkelt standard eller godkendelsesprocedure. 

Tiltrængt Ulandsperspektiv

I Januar kom spørgsmålet om TTIP’s økonomiske konsekvenser for ulandene endelig til debat. Den tyske udviklingsminister havde bestilt en rapport om TTIP-aftalens konsekvenser for udviklingslandene (Felbermayr et al., 2015, se også Felbermayr et al., 2013). På den ene side nedtoner rapporten de negative konsekvenser af TTIP-aftalen for de fattigste lande, men på den anden side tænder den advarselslamperne. TTIP-markedet vil flytte konkurrencefordele fra producenter i tredjelande til TTIP-producenter. Aftalen vil skabe forringede konkurrencevilkår for lande udenfor TTIP-området. Samtidig skabes der stærkere efterspørgsel på stort set alle produkter. Det endelige resultat afhænger af flere ting: størrelsen af den TTIP-skabte eksportefterspørgsel, tredjelandenes konkurrencestyrke og aftalens specifikke udformning.

De klareste vindere af TTIP er producenterne indenfor TTIP-markedet, samlet set. De ressourcestærke udviklingsøkonomier, med veletablerede konkurrencestærke firmaer, står også til at vinde. Taberne er de svagest integrerede økonomier og de økonomier, der er i tættest konkurrence på det transatlantiske marked. Rapporten siger dermed også, at selv de fattigste økonomier vil vinde ved en TTIP-aftale, hvis vi effektivt og ærligt får en reduceret handelsbyrde ud af TTIP-aftalen. Men det kræver, at TTIP gøres inkluderende. Alle vil vinde ved mere forudsigelige markedsvilkår, forenklede regler og afklarede procedurer – hvis vi altså antager, at dette IKKE forringer reguleringsniveauet. Og det er der selvfølgelig stor uenighed om.

Kommissionen var begejstret; TTIPs negative effekter for omverdenen var begrænsede mens de positive effekter var vidtrækkende. Marc Vanheukelen fra Kommissionen gik så langt som til at kalde TTIP for ” … a big bonanza for third country producers” (Euroactiv 23-1-15). Det er en udmelding med nogle modifikationer.

Ulandenes vækstmuligheder afhænger af deres markedsadgang til EU på landbrugsområdet. Transatlantisk landbrugshandel er ikke kendetegnet af intra-industry handel. Over Atlanten handles der ’forædlede’ fødevarer fra Europa til USA (franske oste, italienske skinke), mens amerikanerne sender ’basale’ fødevare (som soya eller majs) retur. Her kan ulandene blive ramt hårdt af de handelsflyttende effekter af TTIP. Den kan skabe ’præference-erosion’, en udvanding af de særlige markedsvilkår, som vi giver ulandene som en del af vores udviklingspolitik (GSP eller Anything but Arms). Og for øvrigt, så kommer TTIP ikke til at berøre landbrugssubsidier. 

Alle kan vinde – eller?

Ifo-rapporten giver en anderledes billede af de økonomiske konsekvenser end tidligere estimeret. Fx bad Kommissionen Centre for Economic Policy Research (CEPR, 2013) om et estimat over, hvad TTIP ville betyde. CEPR estimerede, at omkring 30% af samlede økonomiske gevinster ville falde udenfor TTIP-området. Ifo-rapporten anfægter ikke dette. Hele verden kan på sigt få noget ud af TTIP, om end noget skævt fordelt.

Total effects on GDP for rest of the World (in million euros and per cent), 2027 benchmark, 20 per cent direct spill-overs


CEPR, 2013: 82

CEPR beregnede at gevinsterne primært tilfalder EU og USA, mens Kina, Indien og Sydamerika får mindst ud af TTIP. Lavindkomstlandene vil få meget lidt ud af en snæver TTIP, og mest ud af en ambitiøs TTIP. Men alle ville vinde.  Den samlede effekt ved en ambitiøs TTIP aftale blev sat til 0.48% for EU og 0.39% for USA af samlet verdens-BNP. Omverdenen står til at vinde 0.14% af BNP. Og det er altså i 2027. TTIP ses som et plus-sumspil, fordi gevinsterne fra fx regelforenkling opvejer de handelsforvridende effekter, der sker når konkurrencedygtige ‘outsiders’ taber markedsandele til ineffektive ‘insiders’, der kunstigt styrkes af begrænset liberalisering. Det antages, nærmest som en sidebemærkning, at resten af verden vil tilpasse sig nye TTIP-standarder og -certificeringsprocedurer.

De økonomiske effekter af TTIP – positive såvel som negative – skal sættes i proportioner til vækstrater. Et lille tab rammer en svag økonomi hårdere end et større tab for en stærk økonomi. Fx kan Japan eller Australien opleve de største handelsflyttende effekter af TTIP, fordi de vil møde forringede handelsvilkår på fx højkvalitetsprodukter (som er det, der handles mest med på tværs af Atlanten).  Den nye ifo-rapport sætter fx det samlede ’dødvægtstab’ af TTIP på fx under 1 % at BNP over 12 år for de asiatiske lande. Det tal skal ses i kontekst af årlige BNP-vækstrater på 3-4 % eller mere. Blandt vinderne finder vi de velintegrerede og ressourcestærke udviklingsøkonomier som fx Brasilien (med olieressourcer og en stærk produktionsøkonomi). TTIP får derimod overvejende negative konsekvenser for Afrika. Deres vækstrater matcher ikke de asiatiske. Her vil blot et mindre væksttab gøre ondt. TTIP genererer ikke automatisk vækst for alle.

Vindere og tabere ved en ekskluderende TTIP aftale – og hvorfor

Vindere

Tabere

Hvorfor

 

Bangladesh

90% af eksport er tekstiler, hvoraf 2/3 er til TTIP. Må forventes at blive ramt af handelsflyttende effekter, der kun delvist opvejes af øget efterspørgsel fra TTIP forbrugerne. Lavt tab.

 

Brazilien

Eksport udgør kun 13% af BNP, heraf 1/3 til TTIP. Råvareeksport vil ikke berøres mend landbrugseksport vil berøres. Lavt tab men der er uenighed.

Indonesien

 

Mindre end 25% af eksport til TTIP, primært landbrugsprodukter og skov, og næsten ingen varehandel. Negative handelsflyttende effekter er minimale. Lille vinder ved handelsskabende effekter på fx finansiel serviceprodukter. Lille men potentiel vinder.

Kenya

 

Eksport udgør hele 28% af BNP, hvoraf 50% er turisme. Vil vinde på vækst i TTIP. Blomstereksport vil berøres (mere end 30% af eksport) mens kaffe og te-eksporten ikke vil berøres af handelsflyttende effekter. Vinder lidt i de fleste model-simuleringer.  

 

Marokko

Store gevinster pga. stærk integration i Europæisk bilproduktionsnetværk, service industrien vil også vinde, tab for tekstileksporten. Vil tilsvarende tabe hvis TTIP reguleringssamarbejde bliver ekskluderende.

 

Mexico

Hele 80% af eksport til USA men omvendt dybt integreret i produktionsnetværk indenfor bil- og elektronik industrien. Vil vinder stort hvis TTIP bliver inkluderende. Vil tilsvarende tabe stort hvis TTIP bliver ekskluderende.

 

Sydafrika

Mineral eksport berøres ikke. Er integreret i TTIP produktionsnetværk og vil ikke berøres stærkt af handelsflyttende effekter men risiko for tab hvis ekskluderende TTIP skubber økonomien ud af disse netværk

 

Tyrkiet

Stærkt integreret i Europæiske produktionsnetværk, og vil derfor vinde noget, men står i den paradoksale situation at det er udenfor TTIP men i toldunion med EU. Risikerer at skulle åbne op for amerikanske produkter uden af få privilegeret adgang til det amerikanske marked. 

(Felbermayr et al., 2015, samskrivning af cases)                                                                                                      

Hele regnestykket står og falder med balancen mellem de positive effekter af TTIP (stærkere efterspørgsel og handelsskabende effekter) og de negative, handelsflyttende effekter. Der er mange ubekendte. Det afhænger grundlæggende af tre ting: 1) Er TTIP inkluderende; 2) Er landes eksport i stand til at udnytte den forventede vækst i efterspørgsel; 3) Er landet godt integreret i de globale produktionskæder.

 

Mexico, Sydafrika, Marokko og Tyrkiet vil fx vinde stort, hvis TTIP bliver stærk og inkluderende. Men de vil på samme måde tabe stort ved en ekskluderende aftale. Brasilien er stor nok til at klare selv et tabsgivende TTIP.  Bangladesh kan risikere et tab, fordi det vil rammes hårdt af handelsflytning på tekstilområdet, og det forbliver et kvalificeret gæt om den øgede efterspørgsel vil opveje dette. Kenya kan vinde, fordi dets eksport vil blomstre af et TTIP marked i vækst gennem turisme, kaffedrikkeri og, ja, blomster. Sydafrika er et eksempel på, hvor meget selve TTIP aftalens udformning kan betyde. Store gevinster hvis den forbliver integreret i produktionsnetværk. Store tab hvis TTIP dræber den gryende globalisering af økonomien, og presser Sydafrika tilbage til mineindustriel økonomi.

 

I en tidligere rapport fra samme institut tegnes et lidt hårdere vækstkort for ulandene (Felbermayr et al., 2013). Her er de klart blandt taberne. Deres alternative markeder ligger langt fra TTIP. Specielt Nord- og Vest Afrika vil tabe fordi deres traditionelle EU-markeder bliver hårdere konkurrencemæssigt. Elfenbenskysten og Guinea står til at miste mest. Østafrika står lidt bedre, fordi de vurderes tættere på alternative markeder i Asien og Australien, men alligevel er det ikke gode nyheder. De negative effekter, af selv en ambitiøs TTIP, synes at være større end de positive. Handelsbyrden lettes ikke markant nok til at handelsflyttende effekter opvejes.

 

Change in global real per capita income, deep liberalization scenario

Felbermayr et al., 2013: 27

 

Det er og forbliver kvalificeret gætværk. Vi ved ikke nok om, hvordan reduktioner af ikke-toldbarrierer påvirker økonomien, hvordan TTIP-aftalen ser ud og hvordan den vil blive implementeret. Der er uenighed fordi, TTIP ikke afskaffer tekniske handelsbarrierer for ulandene, den forenkler dem. Det er ikke ensbetydende med reel handelslettelse for ulandene, der er ekstremt følsomme overfor selv en reduceret handelsbyrde. Helt konkret anbefaler Ifo-rapporten, at TTIP udformes på en måde, der 1) minimere kompleksiteten af oprindelsesregelsbestemmelserne for omverdenen; 2) sikrer at gensidig anerkendelse udbredes til tredjelandene mest muligt; 3) inkluderer tredjelande i det fremtidige reguleringssamarbejde mest muligt.

Paradokset

TTIP kan altså skabe vækst, også i resten af verden, men det sker ikke automatisk. Det afhænger af hvordan TTIP bliver udformet og implementeret. Det vil uvægerligt gøre TTIP forhandlingerne – om muligt – endnu mere komplekse. Hele projektet kan kortslutte. Men TTIP er allerede mere blevet komplekst, end nogen havde forudset. Det er spørgsmålet, om det gør den store forskel. Og hvis TTIP sigter på at ramme de formålsløse, unødvendige og omkostningstunge reguleringsbarrierer og handelsbyrder i transatlantisk handel, så gælder det samme vel også global handel? Derfor skulle det være relativt risikofrit at inkludere andre lande efterfølgende. 

Vi skylder udviklingslandene at presse på for at gøre TTIP så inkluderende som muligt, og få TTIP multilateraliseret så hurtigt som muligt. En åben TTIP skal lede hen imod den globale, multilateralt funderede handelsaftale, som alle har brug for. TTIP skal signalere åbenhed og vilje til genforhandling af følsomme områder, øget assistance til de nye tekniske og bureaukratiske krav, som TTIP-eksport kan indebære for de svageste økonomier.

Det store paradoks er, at den inkluderende TTIP også skal være ambitiøs. Selv TTIP kritikere medgiver, at en TTIP er udmærket hvis den begrænser sig til rene toldreduktioner. Men toldreduktioner flytter kun produktion fra et sted til et andet. Den skaber ikke mere handel. Lidt det samme gælder TTIP-reguleringskapitlet. Hvis TTIP ikke resulterer i fællesstandarder eller forenklede godkendelsesprocedurer, så vil de positive effekter af TTIP-projektet ikke sprede sig.

Faremomenterne

Et stort faremoment for ulandene er den ekskluderende TTIP-aftale med ambitionsniveau på den mindste fællesnævner. Og det er det, der er ved at tegne sig i kølvandet på TTIP-debatten. Det er en forsvarsalliance mod Kina og andre fremadstormende eksportøkonomier. Problemet er, at det ikke rammer de opstigende markeder specielt hårdt. De er i vækst i forvejen. De er konkurrencedygtige. De er integreret i produktionsnetværkene. TTIP vil få begrænsede effekter på dem. Det vil heller ikke skabe den vækst, som kan sprede sig til ulandene.  Derimod vil den sandsynliggøre regionale modreaktioner, og dermed endnu mere skævvridning af verdenshandlen, hvor de allerfattigste lande glider endnu længere væk fra vækstcentrene.

TTIP kan heller ikke forhandles i fælleskab med resten af verden. TTIP skal sende et utvetydigt signal til omverdenen, som en slags proto WTO-aftale. Selvom resten af verden ikke kan sidde med ved forhandlingsbordet, så bør reglerne forhandles med henblik på inklusion, åbenhed i dets implementering, kompensere for handelsbyrden for de fattigste, og designes med henblik senere tilslutning. Og her er det Europæerne, der skal tage ordet. Amerikanernes opmærksomhed er rettet mod Stillehavsregionen. Europa har anderledes brug for en TTIP. Ikke enhver TTIP, men alligevel. Europa kan bruge TTIP til at fremme vores globale dagsorden, få skabt udvikling i Afrika, få genoplivet multilateralismen, og få skabt mere plads til grøn handel og investering.

Et andet faremoment er, at TTIP-debatten er blevet en binær debat, for eller imod. Det er lidt paradoksalt, at kritikerne medgiver, at en snæver TTIP med toldreduktioner sådant set er ok. De vil ramme de fattigste lande hårdest. Ambitiøse regelforenklinger er netop der, hvor omverdenen får noget ud af TTIP-projektet. Den binære TTIP-debat overser let pointen med, at frihandelsaftaler kan have positive effekter, også for resten af verdenen, hvis vi kæmper for det. Vi må hverken underdrive eller overdrive dets økonomiske konsekvenser. Det er klart til ugunst for ulandene, hvis TTIP lander på den lavest mulige fællesnævner. Det er i samme åndedrag til ugunst at blokere for TTIP-forhandlingerne, før vi har vished om, hvor TTIP-aftalen lander. TTIP kun en af mange nye frihandelsaftaler, som vil påvirke ulandenes vækstmuligheder i fremtiden. 

Ikke ’a big bonanza’ men en løftestag 

En ekskluderende TTIP har de størst mulig handelsflyttende effekter, og dermed de værst tænkelige konsekvenser for ulandene. De vil kun blive ramt af de handelsflyttende, negative effekter, og ikke få del i de positive, handelsskabende effekter. En blokering af TTIP vil heller ikke gøre ret meget godt for ulandene. WTO er ikke alternativet. Europæerne kan ikke genoplive WTO alene. Det har de prøvet. Verdenshandlen pacer afsted, og der bliver skabt nye rammevilkår for fremtidens verdenshandel af den bølge af regionale aftaler, der er på vej. Med eller uden en TTIP. Der er et gran af sandhed når Udviklings- og Handelsministeren italesætter TTIP som ’en progressiv løftestang’:

”Vi får ikke bedre miljøstandarder eller bedre arbejdstagerrettigheder, hvis du skal tage udgangspunkt i en handelsaftale lavet i Asien eller i Latinamerika. Det kan kun ske, hvis Europa og USA bliver enige om at højne standarden, og jeg synes, at flere burde se det her som en mulighed for at have en progressiv løftestang – ikke alene i forholdet mellem EU og USA, men sådan set på verdensplan”  (Mogens Jensen, 8-1-15, Information).

TTIP bliver næppe ’a big bonanza’ for ulandene, men TTIP har potentiale som en løftestag for udvikling, hvis vi målrettet gør en indsats for, at TTIP bliver til en inkluderende aftale – et signal om åbenhed. TTIP skal pege fremad mod en ambitiøs, multilateral frihandelsaftale. Det er det bedste for alle. Det er der ingen uenighed om, selv blandt økonomerne. 

 

Referencer

 

Centre for Economic Policy Research (2013): Reducing Transatlantic Barriers to Trade and Investment: An Economic Assessment, March 2013, Centre for Economic Policy Research, London. Online: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/march/tradoc_150737.pdf

Felbermayr, Gabriel,  Wilhelm Kohler, Rahel Aichele, Günther Klee& Erdal Yalcin (2015); Ifo Institute/IAW, commissioned by the German Federal Ministry for Economic Cooperation and Development (BMZ). Online: http://www.cesifo-group.de/portal/page/portal/DocBase_Service/studien/studie-summary-2015-ttip-felbermayr.pdf

Felbermayr, Gabriel; Benedikt Heid & Sybille Lehwald (2013): Transatlantic Trade and Investment Partnership :  Who benefits from a free trade deal?, Bertelsmann Stiftung. Online: http://www.fundacionbertelsmann.org/fundacion/data/ESP/media/Estudio_Transatlantic_Trade_BST_en.pdf

Euractiv (23-1-15): “TTIP is 'big bonanza' for developing countries, EU claims”; http://www.euractiv.com/sections/development-policy/ttip-big-bonanza-developing-countries-eu-claims-311507

Information (8-1-15): ”Mogens Jensen om TTIP-aftale: En progressiv løftestang til hele verden”, http://www.information.dk/520721)

 

 

 

9 kommentarer

  1. Jens Ladefoged Mortensen

    Jens Ladefoged Mortensen 21.04.2015 11:28

    Handel og udvikling hænger sammen. Det er filtret ind i komplet forskellige politiske områder, i debatter med helt forskellige fokuspunkter. Det er storpolitik, jobskabelse, erhvervspolitik, konkurrenceevne, miljøpolitik, immigration og udviklingspolitik. Samme dag som bloggen her kom op (20. april 2015) gik TTIP forhandlerne i gang med den 9. forhandlingsrunde i New York. Samme dag døde der over 700 bådflygtning ved Lampadusa. Lidt stof til refleksion. Samme aften blev undertegnede forsker hentet ind i DR Deadline som ’ekspert’ for at udlægge hvad TTIP egentlig er for noget – i et program der helt forståeligt handlede om den ufattelige tragedie i Middelhavet - og interviewet lander naturligt nok ved et grundlæggende spørgsmål om frihandel, fattigdomsflygtninge og udvikling. Jeg synes bare, at det hører med til en ordentlig TTIP debat, at der vitterlig er tale et langsigtet vækstpotentiale - også for mange ulande - i en ’god’ TTIP aftale, hvis vi altså samtænker de to ting. I samme åndedrag, så er det er noget organiseret hykleri, at TTIP ikke handler om det, der gør allermest ondt for ulandene, nemlig transatlantiske landbrugsstøtteordninger. Det er derfor vi skal arbejde på at få åbnet TTIP op – og videre i et multilateral spor – hurtigst muligt. I er for øvrigt velkommen til at se deadline indslaget her: https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-2015-04-20#!/26:54

    Kommentér

  2. Anders

    Anders 27.04.2015 03:06

    Hej Jens, super spændende. Hvad mener du helt præcist med en inkluderende aftale og en ekskluderende aftale?

    Jeg stiller dette spørgsmål i forbindelse med, at jeg har andvendt dit arbejde som kilde i en større opgave (eksamen) !

    Håber på at høre fra dig.

    vh

    Kommentér

    1. Jens Ladefoged Mortensen

      Jens Ladefoged Mortensen 04.05.2015 12:30

      Hej Anders,

      Det er det helt rigtige spørgsmål at stille!

      Økonomerne opererer med begreberne inkluderende og ekskluderende frihandelsaftaler, altså er en inkluderende aftale en der spreder de økonomiske fordele til resten af verden, fx i form af øget efterspørgsel og lettelse af handelsbyrden. En ekskluderende aftale giver primært fordele til handel indenfor blokken, fx er af toldnedsættelser af begrænset effekt. Det giver også vækst men mest indenfor blokken. Den er ikke optimal. En ikke-multilateral frihandelsaftale begrænser per definition de økonomiske fordele sammenlignet med en multilateral aftale, hvor der principielt ikke må diskrimineres (de såkaldte 'unconditionel MFN og 'national treatment' principper). Derfor vil en multilateral aftale altid give de største økonomisk fordele for alle og størst efterspørgsel.

      I den politiske virkelighed i dag er det svært og tilsyneladende umuligt at få den aftale igennem. Det paradoksale med TTIP, og de andre nye frihandelsaftaler, er at ambitiøse frihandelsaftaler også er de mest inkluderende aftaler, sådanhænger det logisk sammen, men det sker ikke automatisk. Det skal være reelle ambitioner om at lette handelsbyrden for alle, og det skal ske på den mest inkluderende måde. Ellers bliver 'reguleringsliberalisering' en form for nyprotektionisme, en måde at udøve økonomisk magt på. Det vil ekskludere mere end inkludere, og yderligere skævvride verdensøkonomien.

      En politolog eller politisk økonomi som mig ser derfor nok noget bredere på hvad der skal til for at en TTIP bliver inkluderende. Det omfatter fx både forhandlings- og implementeringsproces. Det er politisk utænkeligt at åbne på for andre forhandlingspartnere i TTIP, men der kan kommunikeres bedre, mere åbnehed og flere konsultationer med omverdenen. Der er sket nogen fremskridt med TTIP i forhold til tidligere tiders ekstreme lukkethed omkring handelspolitikken, men vi ser nu mest åbenhed internt i EU, og ikke så meget åbenhed eksternt.

      Implementeringen af TTIP er også helt essentiel for hvor inkluderende TTIP bliver. Her bør der skabes en platform for udviklingslandenes bekrymringer og interesser i den efterfølgende proces. WTO og specielt dets tvivstbilæggelsesmekanisme men også de forskellige kommiteer vil stadig kunne bruges af andre WTO medlemmer, hvis de oplever problemer. Og alle WTO medlemmer har ret til at anlægge sager eller direkte nægte godkendelse af en frihandelsaftale indenfor WTO systemet.

      Hvad der så sker den dag hvor ulandene bruger deres WTO vetoret overfor en TTIP kan man kun gisne om. *Forumshiftning' er vel nok det mest sandsynlige resultat, og så bliver WTO et nyt UNCTAD, en relativ magteløs organisation, der bliver forbigået i det storpolitiske spil.

      Godt spørgsmål, et langt svar, indrømmet - men det er faktisk en spændende diskussion.

      Jens

      Kommentér

  3. Line Jensen

    Line Jensen 04.05.2015 18:08

    Virkelig spændende og informativ læsning. Tak for det, Jens!

    Der er jo mange gode økonomiske argumenter for at lave en inkluderende og ambitiøs aftale. Og det virker som om mange forskellige økonomiske modeller forudsiger forskellige udfald.
    Men hvordan ser det ud med den politiske virkelighed; er det overhovedet muligt for EU og USA at blive enige om så store regelændringer? og dermed realistisk at opnå en inkluderende aftale?
    I Information sætter et studie fra De Ville og Siles-Brügge spørgsmålstegn herved: "Ihukommende den manglende succes for tidligere forsøg på reguleringsmæssigt samarbejde mellem EU og USA synes dette at være et meget ambitiøst (og urealistisk) mål," og i samme stil fortsætter artiklens forfatter, Jørgen Steen Nielsen: "De venter, at det på en række konkrete områder vil vise sig politisk umuligt at slå bro over Atlanten," (http://www.information.dk/528915)
    Så det er fint nok at kunne vise, at det er godt for ulandene med en inkluderende aftale, men hvis den alligevel ikke er politisk opnåelig, kan det vel være lige vidt?


    Kommentér

  4. asBoxpn871f

    asBoxpn871f 23.02.2016 17:39

    [url=http://lasix.science/]lasix[/url]

    Kommentér

  5. Osgoodschlatter Disease

    Osgoodschlatter Disease 26.02.2016 06:15

    Awesome! Its genuinely remarkable piece of writing, I have got much clear
    idea concerning from this post.

    Kommentér

  6. Hallux Limitus

    Hallux Limitus 28.02.2016 12:42

    Your style is so unique in comparison to other folks I've read stuff from.
    Many thanks for posting when you have the opportunity, Guess I will just bookmark
    this blog.

    Kommentér

  7. asBox86ddz7

    asBox86ddz7 26.09.2016 15:03

    [url=http://clindamycinhcl.party/]clindamycin[/url] [url=http://buynolvadex.men/]where to buy nolvadex online[/url] [url=http://azithromycin250mg.us/]azithromycin prices[/url] [url=http://cephalexin500.science/]cephalexin capsules 500mg[/url]

    Kommentér

  8. asBox9lg3y0

    asBox9lg3y0 24.10.2016 12:16

    [url=http://buyclindamycin.online/]clindamycin phosphate topical[/url] [url=http://buylexapro.men/]lexapro[/url] [url=http://buy-rimonabant.kim/]rimonabant acomplia[/url] [url=http://celexaonline.cricket/]celexa[/url]

    Kommentér

Skriv en kommentar

’A big Bonanza?’ Uenighed om TTIPs økonomiske effekter på ulandene
    Kommentarer
  1. Anders

    Anders

    Hej Jens, super spændende. Hvad mener du helt præcist med en inkluderende aftale og en ... Læs mere...

  2. Osgoodschlatter Disease

    Osgoodschlatter Disease

    Awesome! Its genuinely remarkable piece of writing, I have got much clear
    idea concerning ... Læs mere...

  3. asBoxpn871f

    asBoxpn871f

    [url=http://lasix.science/]lasix[/url]

    Læs mere...
  4. Se alle