Verdens vigtigste halve år

Sidst opdateret d. 14. juli 2015.

Klodens udfordringer respekterer ikke nationale grænser. Derfor må den danske regering og andre regeringer tage ansvar, levere svar og tage hånd om de udfordringer, verden står overfor.

Inden for det næste halve år afholdes fire internationale topmøder, som bliver afgørende for klodens fremtid og for borgere i både Danmark og verdens fattigste lande.

Ikke tidligere har verden stået overfor fire så afgørende topmøder på så kort tid.

Finansieringstopmødet i juli, FN-topmødet i september, klimatopmødet i november og ministerrådsmødet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i december er afgørende for, om det lykkes at skabe en bæredygtig fremtid for planeten jorden og dens indbyggere.

Klodens udfordringer respekterer ikke nationale grænser. Derfor må den danske regering og andre regeringer tage ansvar, levere svar og tage hånd om de udfordringer, verden står overfor.

Vi tager udgangspunkt i Beverly, en fiktiv kvinde, som repræsenterer de tusinder af fattige, som Mellemfolkeligt Samvirke samarbejder med, og de mere end 800 mio. mennesker, som stadig lever i ekstrem fattigdom og på grænsen af sult.

Beverly er småbonde og dyrker et stykke jord på størrelse med en fodboldbane. Adgang til jord er hendes sociale sikkerhedsnet. Jorden sikrer mad til familien og gør det muligt for Beverly at sælge sine afgrøder på det lokale marked. Dette er familiens eneste kilde til kapital.

Beverly lever stort set, som generationer før hende har gjort. Hun har adgang til telefon, men ellers mærker hun ikke meget til den økonomiske vækst og udvikling i landet.

Som andre forældre er Beverly optaget af sin families ve og vel. Hun arbejder hårdt hver dag, men reelt har hun begrænsede muligheder for at bryde med de strukturer, som fastholder hende i fattigdom og betyder, at hun hver dag lever på kanten livet.

Beverly ved ikke, at 2015 bliver kaldt »Verdens vigtigste år«, men hun ved, at hun ønsker forandring. Hun ønsker, at hendes børn kan realisere deres drømme og vokse op med bedre vilkår og flere muligheder, end hun selv har haft.

Fremtiden for Beverlys børn er afhængig af, at de globale udfordringer tages alvorligt, og at der sættes handling bag de mange flotte taler fra verdens ledere.

Første skridt er det internationale topmøde om finansiering af udvikling 13.-16. juli i Addis i Etiopien. Her mødes regeringsrepræsentanter fra hele verden for at finde de økonomiske midler, der skal bruges for at realisere de nye verdensmål for bæredygtig udvikling, som forventes besluttet.

En af udfordringerne bliver at få genbekræftet beslutningen om, at de rige lande skal give mindst 0,7 procent af BNP til udviklingsbistand.

Desværre går tendensen mod, at flere og flere lande, herunder Danmark, sænker andelen af midler til udviklingsbistand.

Derfor har mødet i Addis fokus på at finde nye og alternative finansieringskilder. Forhåbningen er, at der på mødet etableres et internationalt organ vedrørende skat i FN, som kan sikre, at penge ikke forsvinder i skattespekulation og misbrug af skattely.

De få gange Beverly har været i hovedstaden, har hun set rige mennesker. Ikke blot folk fra det rige Europa, også lokale rigmænd.

For Beverly og millioner af mennesker i hendes situation vil det bedste udfald af topmødet i Etiopien være, at landene bliver enige om en aftale, som skaber mindre ulighed, sikrer nye finansieringskilder og genererer flere penge til udviklingslandenes statskasser, så der kan investeres i sundhed og uddannelse til gavn for Beverlys børn og befolkningen generelt.

På den anden side af sommerferien mødes regeringsrepræsentanterne til FN-topmøde i New York.

De skal vedtage 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Målene bygger på de 2015-mål, som FN vedtog i 2000, men får endnu større betydning for alle klodens indbyggere. Alle regeringer får ansvar for, at målene nås, så der i alle lande bliver mindre ulighed, sikres et bæredygtigt miljø og sat stop for ekstrem sult og fattigdom inden 2030.

Hvis det lykkes at få regeringen i Uganda og andre lande til at forpligte sig til realisering af de nye mål, vil det betyde, at der skal investeres massivt i Beverlys lokalområde samt andre fattige landområder verden over.

Til november afholdes klimatopmødet COP21 i Paris. Som det var tilfældet før klimatopmødet i København i 2009 har FN-forhandlerne en juridisk bindende og universel aftale om klima på tegnebrættet. Blandt andet vil man holde den globale opvarmning på 2° C.

Det kræver milliarder at udvikle ny klimavenlig teknologi og håndtere de allerede mærkbare klimaforandringer. Det er de rige lande, som bærer størstedelen af det historiske ansvar for de menneskeskabte klimaforandringer. Derfor skal de tilsvarende finansiere den aftale, som forhåbentligt kommer ud af mødet i Paris.

For bønder som Beverly er klimaforandringerne allerede en realitet. Vejret er blevet mere uforudsigeligt og voldsommere. Når regnen kommer, er den voldsom og skaber oversvømmelser. Tørken varer længere og er varmere end normalt. Når høsten fejler, sulter Beverly og hendes familie – de tvinges til at overveje, om de fortsat kan blive boende eller skal flytte.

En stærk og realiseret aftale i Paris vil betyde, at klimaforandringerne bremses og at der udvikles nye og vedvarende energikilder og landbrugsmetoder som sikrer et større og mere stabilt høstudbyttet.

Årets sidste topmøde er 15.-18. december i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i Kenya. Mødet er vigtigt, fordi der her er fokus på mere retfærdige regler for handel som middel til at skabe udvikling. Medlemslandene i WTO anerkendte i 2001, at verdens fattigste lande bliver udsat for urimelige handelsvilkår, som skader deres muligheder for udvikling.

En aftale i december skal rette op på de urimelige vilkår. Det kræver, at de rige lande er med på at ændre deres landbrugspolitik og begrænse den handelsforvridende landbrugsstøtte. De globale spilleregler skal stille landene lige, men samtidig afspejle, at ikke alle har ens muligheder og forudsætninger.

Når Beverly tager til markedet og sælger sine produkter, er hun for eksempel i konkurrence med varer, som er produceret og forarbejdet i EU.

Rige landes støtteordninger gør det muligt at eksportere, forarbejde og distribuere fødevarer på markeder i udviklingslandene. Lokale storbønder betyder desuden skærpet konkurrence for Beverly.

Beverly står i dilemmaet mellem at opgive sit eget lille landbrug eller tage arbejde på et større landbrug, hvor der er ringe løn og dårlig jobsikkerhed. En god aftale på WTO-mødet vil betyde bedre afsætningsmuligheder for Beverly og skabe bedre forudsætninger for at investere i små bønders fødevareproduktion.

Med de fremlagte nedskæringer af den velrenommerede danske udviklingsbistand får Danmark en svagere stemme i de internationale forhandlinger.

Men vi kan stadig spille en progressiv rolle og presse på for forandringer af de strukturer, som er afgørende for Beverly og de næsten 800 millioner ekstremt fattige og mennesker, som lever på grænsen af sult.

Udviklingsbistand er vigtig, men det er mindst lige så vigtigt, at topmøderne det næste halve år får etableret strukturer, som mindsker fattigdom, og at politikerne udviser globalt lederskab og sætter handling bag deres ord.

Resultatet af topmødernes får betydning for Beverly og hendes børn. Vi lever i en global verden, og klodens udfordringer respekterer ikke landegrænser – derfor er møderne også afgørende for dine og mine børn.

Det er nu, der skal handles – vi kan ikke være andet bekendt over for vores børn.

1 kommentar

  1. Marie Louise Schaumburg-Müller

    Marie Louise Schaumburg-Müller 21.07.2015 18:11

    Kære Nils
    Tak for en fin gennemgang af de store internationale begivenheder på udviklingsdagsordenen i år. Den forekommer mig dog temmelig overfladisk, og jeg har meget svært ved at købe præmissen om, at hvis den fiktive kvinde endnu ikke har mærket den forskel, det internationale udviklingsarbejde hidtil har gjort, så skulle disse aftale gøre hendes liv meget bedre.
    Nuvel, jeg vil alligevel gerne holde dig fast i din egen analogi og bede dig om at uddybe de kausaliteter, du opsætter. Du bruger fine ord som "nye finansieringskilder", "en stærk og realiseret aftale" og "en god aftale" - men hvad betyder det? Især for Beverly? For at gøre det mere overskueligt, vil jeg gerne tage fat i WTO-aftalen, der forhandles om til december. Du siger, at hvis man fjerner statsstøtten til landbruget i de rige lande, så skaber det udvikling. Fint nok - men det er vel ikke det eneste, man forhandler om? Hvad indeholder den "god aftale" ellers? Hvilken betydning vil den i så fald have for udviklingslandene? Og hvad er egentlig realistisk?

    Det bliver måske lidt en gentagelse af mine spørgsmål til dit sidste indlæg, men jeg synes lidt, at du skylder debatten at være mere konkret i dine udmeldinger - som du ved har staterne jo rigeligt med ord, men hvilken handling er det mere præcist, du forventer dig af dem?

    Kommentér

Skriv en kommentar

Verdens vigtigste halve år
    Kommentarer
  1. Marie Louise Schaumburg-Müller

    Marie Louise Schaumburg-Müller

    Kære Nils
    Tak for en fin gennemgang af de store internationale begivenheder på udviklingsdagsordenen i ... Læs mere...

  2. Se alle