Et kald for bæredygtig handel

Sidst opdateret d. 15. november 2016.

SDG’er bør inkluderes i WTO-dagsorden

En veldesignet global handelspolitik er essentiel for bæredygtig udvikling. Dette understreges af de Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, som verdens ledere skal vedtage i New York i weekenden. De 17 nye bæredygtige udviklingsmål (SDG’er) og deres 169 undermål er skabt for at overtage, hvor MDG’erne slutter og bygge videre på den ramme for global udvikling, der blev sat med Årtusinde-deklarationen. SDG’erne skal således guide dagsordenen for den globale udviklingspolitik frem til år 2030 og stræber efter at integrere sociale, økonomiske og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling i global såvel som national politik.

Med SDG’erne fastslås også en væsentlig rolle for verdenshandelsorganisationen, WTO, i opfyldelsen af de nye mål. SDG’erne reflekterer således en bevidsthed om, at ansvarlig handelspolitik inden for en konsekvent politisk ramme kan være afgørende for integrationen af de økonomiske og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling [i]. Men for at opnå en globalt sammenhængende indsats for opfyldelsen af SDG’erne, bør aspekter af de nye mål integreres i WTO’s handelsbestemmelser, der videreforhandles ved organisationens tiende ministerrådsmøde, MC10, i Nairobi til december. Det synes afgørende for implementeringen af SDG’erne, at verdenshandelsorganisationens medlemslande sikrer en handelspolitisk ramme, der - i overensstemmelse med SDG’erne - bestræber at indlemme aspekter af bæredygtig udvikling i det internationale handelssystem.

Bæredygtighed som buzzword

Verdenshandelsorganisationen anerkender bæredygtig udvikling som et centralt princip i sin grundlæggende konvention og arbejder for at integrere dette i ”the Doha Development Agenda”. Samtidig anses handel som havende potentielle implikationer for fattigdomsbekæmpelse. I relation til dette, fastslår WTO’s medlemsstater i Marrakesh-aftalen, at deres virke på handelsområdet skal ske i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse:

“[…]allowing for the optimal use of the world’s resources in accordance with the objective of sustainable development, seeking both to protect and preserve the environment and to enhance the means for doing so in a manner consistent with their respective needs and concerns at different levels of economic development”[ii].

Men til trods for den tilsyneladende enighed om at lade WTO’s arbejde underbygge et udviklingsfremmende og inkluderende internationalt handelssystem under ”the Doha Development Agenda” i overensstemmelse med et bæredygtigt udviklingsperspektiv - som fastslået i Marrakesh-aftalen - har det vist sig vanskeligt for organisationens medlemslande at afslutte forhandlingerne om fornyede fælles rammer i det internationale handelssystem. Og selv med vedtagelsen af ”the Doha Lite” ved MC9 på Bali i 2013 kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt verdenshandelsorganisationen har gennemslagskraft og vilje til at lade den ambitiøse vision afspejle i egentlige forhandlingsresultater.

Således bliver bæredygtig udvikling måske snarere en formalitet i WTO’s arbejde udadtil end en egentlig prioritet med transformativ hensigt. Med denne tendens til mainstreaming af bæredygtig udvikling risikeres, at begrebet blot tillægges formel betydning uden egentlig substans. På samme måde kan det undres, at begrebet ”sustainable” bruges over 150 gange i det færdige dokument for FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling uden at blive eksplicit defineret. Uden en klar definition bliver bæredygtighed et insignifikant buzzword uden egentlige konsekvenser. Og netop derfor er det væsentligt, at vi spørger os selv, hvordan disse nye bæredygtige udviklingsmål skal adskille sig fra andre udviklingsmål. Med samme tidsramme som MDG’erne, må vi kæmpe for at undgå tendensen til at behandle målene som en kortsigtet tjekliste for i stedet at skabe holdbare strukturelle forandringer med betydning for fremtidige generationer.

 

Nye krav til handelssystemet

Årtusinde-deklarationen fra september 2000 stræber efter at sikre bedre politisk sammenhæng og større samarbejde mellem FN og WTO. Dette blev dog ikke direkte overført til MDG’erne, og WTO er således hverken nævnt i mål eller undermål i forgængeren til SDG’erne. Til forskel herfra, har SDG’erne fundet plads til en bærende rolle for verdenshandelsorganisationen i en håndfuld af aftalens 169 undermål, hvorved der stilles konkrete krav til handelsområdet og lægges pres på WTO for umiddelbar handling. Særligt med mål 17 anføres en væsentlig rolle for organisationen i flere handelsrelaterede undermål om tværgående implementeringsmidler af SDG’erne. Således efterspørger udviklingsmålene understøttelsen af et ”universelt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem” under WTO samt afslutningen af ”the Doha Development Agenda” (17.10). I tillæg stræber målene efter en forøgelse af udviklingslandenes andel af global eksport (17.11) samt implementeringen af told- og kvotefri markedsadgang for de mindst udviklede lande i overensstemmelse med WTO’s beslutninger (17.12). Ligeledes er handelsrelaterede emner inkorporeret under områder såsom subsidier på fossilt brændstof og fiskeri, mens også handel med miljørelaterede varer og teknologi kræver en sammenhængende og fælles politisk ramme for SDG’erne og verdenshandelsorganisationen.

Disse overlappende emneområder mellem internationale institutioner kræver politisk koordination og samhørighed.  For trods anerkendelsen af vigtigheden af handel i global udvikling, har FN ikke mandat til at udarbejde regler på handelsområdet, der dækkes af WTO. I stedet forsøger SDG’erne at presse på for fremgang i WTO-forhandlingerne, som set i punkt 68 under “Means of Implementation”:

“We will continue to promote a universal, rules-based, open, transparent, predictable, inclusive, non-discriminatory and equitable multilateral trading system under the World Trade Organization (WTO), as well as meaningful trade liberalization. We call on all WTO members to redouble their efforts to promptly conclude the negotiations on the Doha Development Agenda”[iii].

Således bliver en fremtidig udfordring for det internationale samfund at sikre sammenhængen mellem SDG’erne og den globale handelspolitik. Mainstreamingen af bæredygtig udvikling understreger vigtigheden af, at de nye mål stiller konkrete krav til det internationale handelssystem og optegner visioner for fremgang i WTO. Hvis SDG’erne for alvor skal vise sig som dagsordenssættende mål for de næste femten års globale udvikling, må internationale fora som WTO være først i kampen for opfyldelsen af de ambitiøse mål allerede nu. Derfor bør WTO handle under det nye ansvar, SDG’erne pålægger organisationen og det internationale samfund. Og derfor er det af afgørende betydning, at verdens ledere vil arbejde for at sikre en sammenhængende politisk ramme mellem SDG’erne og den globale handelspolitik.

 

Kommentarer

Foreløbigt ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Et kald for bæredygtig handel