WTO Doha Development Agenda: Udviklings – eller afviklingsrunden?

Sidst opdateret d. 16. december 2015.

Verdenshandelsorganisationen WTO’s 10. ministerkonference i Nairobi d. 15.-18. december er årets sidste store internationale konference, efter flere nye aftaler er indgået på udviklings- og klimadagsordenen. Måske synes du ikke, at WTO rager dig. Du tager fejl. Alle verdens store problemer – fra klimaet over verdens fattigdom til terrortruslerne og flygtningene – hænger sammen med handelspolitikken og de rammer, vi skaber om den.

De valg, vi træffer som forbrugere, har en enorm betydning for verdens fattigste, da de lever af fx at producere den kaffe, du drikker om morgenen. Hvor stor en del af prisen, der går til kaffebonden eller andre mellemmænd og dermed bidrager til vækst i oprindelseslandet, reguleres på flere områder af WTO’s medlemsstater, som tæller 162 lande og udgør mere end 90 % af den internationale handel. En stor del af den handel foregår stadig i den vestlige verden med hjælp fra statsstøttede industrier, eksportstøttede varer og andre protektionistiske tiltag. Skal verdenshandlen gøres mere retfærdig og inkluderende for den fattigste del af verden, så er WTO den eneste løsning. I ingen andre handelsfora eller frihandelsaftaler vil udviklingslandene kunne stå stærkt sammen for at sikre, at reglerne bliver mest muligt fordelagtige for dem. Lige nu lider WTO under store uenigheder, som ikke har meget med udviklingslandene at gøre. Men formår man ikke at blive enige nu eller ændre fokus, risikerer man endnu engang at tvinge udviklingslandene til at danse efter de vestlige landes pibe i form af de store regionale frihandelsaftaler såsom det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP). Hvor reglerne nok i højere grad vil komme EU og USA til gode end udviklingslandene.

Efter 14 års forhandlinger i WTO’s udviklingsrunde – Doha Development Agenda (DDA eller Doharunden), har man endnu ikke nået de store fremskridt, som man havde forventet i forsøget på at integrere verdensmarkedet. Handel handler i bund og grund om vækst og økonomi - jo mere handel, jo større vækst. Jo flere handelsbarrierer, der bliver fjernet, jo mere vækst til udviklingslandene. Derfor betyder dødvande i forhandlingerne enormt meget for udviklingslandenes fremtid på verdensmarkedet. Selvom hjælp til de fattigste lande er et af de få emner, medlemsstaterne i WTO kan blive enige om, gør det en kæmpe forskel om udviklingslandene blot bliver passive modtagere af særlige forhold i handelspolitikken, eller om de rent faktisk sidder med ved bordet, når handelsaftaler med stor betydning for deres mulighed for vækst bliver aftalt. Uanset om Doharunden bliver lukket eller forbliver åben, vil det have store konsekvenser for udviklingslandenes position i det internationale samfund. WTO er et af de internationale forhandlingsfora, hvor udviklingslandene har den største stemme og kan kommunikere deres interesser. Det vil ikke være en selvfølge, at udviklingslandene forstsat vil blive hørt, hvis WTO ikke leverer resultater, og medlemsstaterne i stedet begynder at satse udelukkende på bilaterale og regionale handelsaftaler.

Det er ikke tilfældigt, at WTO’s ministerkonference dette år afholdes i Kenya - et udviklingsland. Doharunden - eller udviklingsrunden - startede i Doha i 2001 og er et forsøg på at skabe en handelsaftale, der gør det lettere at integrere de fattigste lande i verdensmarkedet. Når værten hedder Kenya, kan det virke som et vigtigt politisk signal, at et udviklingsland får den eksponering og koordinatorrolle, som et værtskab medfører. Men i WTO-regi kan man med lidt negative briller kalde det et sidste desperat forsøg på at legitimere 14 års forhandlinger uden de store resultater på udviklingsdagsordenen. Om det gør den store forskel, at værten hedder Kenya, er ikke sikkert. Det er nemlig ikke verdens allerfattigste lande, men tværtimod de fremvoksende økonomier som Kina og Indien, der over for de vestlige lande har været den største stopklods for fremskridt i forhandlingerne. De opfatter stadig sig selv som udviklingslande, som kan nyde godt af WTO’s særregler, selvom størrelsen på deres økonomier egentlig burde kvalificere dem til at efterleve de samme regler som USA og EU på mange områder. Konflikten har sat hele formålet med udviklingsrunden – nemlig at være til fordel for de fattigste lande – i baggrunden. Til stor fortrydelse for mange medlemsstater og civilsamfundsorganisationer verden rundt.

Små, men væsentlige skridt

Kun ca. 25 pct. af den oprindelige dagsorden er nået, og der er ingen tegn på, at de grundlæggende uenigheder om landbrugsstøtten kan overkommes. En af de allerstørste barrierer for fremskridt i forhandlingerne er princippet om “single undertaking”, som betyder, at man først kan afslutte Doharunden, når alle medlemsstater er enige om alle punkter, hvilket gør det meget nemt for alle lande at blokere strategisk for forhandlinger - et princip, som man begyndte at afvige fra med Balipakken fra 2013. Tidligere er flere punkter også blevet taget af bordet, som fx punktet om tjenesteydelser tilbage i Cancun i 2003. I Nairobi kommer man igen til at holde sig til dele af dagsordenen, og ingen forventer de store forkromede aftaler, der kan være med til at ændre verden. Måske bliver man enige om at reducere eksportstøtte til landbrugsvarer, og der kommer muligvis en pakke med særregler for eksport fra de mindst udviklede lande. Lektor ved Institut for Statskundskab Jens Ladefoged Mortensen håber, at resultatet fra Nairobi vil være med til at holde WTO i live: ”Jeg håber på 2-3 mindre aftaler. Som pragmatisk optimist håber jeg på nogle små delaftaler med landbrug og eksport, hvor man snakker vilkår. Og sikkert en aftale omkring bomuld og de lavest udviklede landes vilkår. Jeg tror ikke, man vil diskutere støtteordninger.”

Men det helt store spørgsmål bliver, om man er klar til at lukke Doharunden helt? Hvad træder i stedet, hvis man lukker den? Og måske lige så vigtigt – hvor forventer man fremskridt, hvis man ikke lukker runden?

Faktaboks 1: På dagsordenen i Nairobi

Inden for Doharunden:

 - Reducere eksportstøtte til landbrug

 - En pakke til udviklingslandene

 - Transparens i kommunikation af efterlevelse af regler

Plurilaterale aftaler:

 - Environmental Goods Agreement (fjerne told på grønne varer)

 - En aftale om intellektuelle rettigheder

 - Opdatering af Information Technology Agreement

 

Spørgsmålet om forhandlingernes fremtid vil få en central plads under ministerkonferencen i Nairobi – allerede nu indeholder et udkast til den deklaration, der bliver produktet af mødet, en sektion omkring fremtiden for arbejdet i WTO. Deklarationen består af tre dele – den første del som skal opsummere, hvad man har nået ind til nu, en anden del der beskriver aftaler indgået i Nairobi, og den sidste del, der beskriver det planlagte arbejde med WTO i fremtiden (http://www.ictsd.org/bridges-news/bridges-africa/news/wto-negotiators-start-to-stake-out-shape-of-nairobi-declaration). Jakob Brix Tange, kontorchef i Udenrigsministeriet, er enig i, at det mest interessante at følge med i, er drøftelserne omkring, hvordan WTO-systemet skal se ud efter ministerkonferencen i Nairobi: ”Vi er nødt til at gøre noget for, at det her system kan levere – det er jo ikke sådan, at vi sælger ud af udviklingslandenes interesser ved at gøre noget andet, end det vi gør nu. Vi har ikke kunne levere noget i 14 år. Så må vi se på, hvad vi kan gøre.”  

Hvor skal vi hen?

Om Doharunden forbliver åben eller lukkes, er den brasilianske generaldirektør for WTO, Roberto Azevêdos beslutning. Som udkastet til den samlede deklaration fra Nairobi ser ud lige nu, opfordrer landene til, at man fortsætter forhandlingerne om de udestående emner såsom markedsadgang og statsstøtte i WTO. Teksten kan dog let blive ændret i løbet af de næste dage. Konsekvensen af at lukke forhandlingerne eller holde den åben er usikre. Især Indien og Kina kan modsætte sig at lukke forhandlingsrunden, da et nyt regime vil sætte nye krav til deres engagement i verdensøkonomien på mere lige fod med de vestlige lande. Ifølge Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri har Indien en interesse i at holde Doharunden i live, for så længe man forhandler om deres ret til national fødevarebistand, behøver de ikke lave store reformer. Det vil nok blive nødvendigt, hvis man starter forfra på forhandlingerne. Kina og USA vil af indenrigspolitiske årsager også stå fast på at beskytte deres statsstøttede landbrug.

Der er derfor ikke udsigt til de store fremskridt på Doha-dagsordenen – men heller ikke de store indikationer på, at man vil lukke runden og starte forfra. Hvilket ifølge De Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard, vil være et problem for de fattigste landes position på den internationale handelsdagsorden: ”Som udviklingsland er det bedst med en aftale i WTO. Den næstbedste løsning (bilaterale aftaler, red) vil ikke være ligeså god, hvis ikke udviklingslandene sidder med ved bordet”.

Hvis udviklingslandene fortsat skal have bare en lille chance for at kunne bruge deres stemme, når de handelspolitiske strukturer vedtages, er det derfor vigtigt, at WTO forbliver det relevante forum for forhandlinger. Lige nu ser det svært ud. Lukkes Doharunden, ved ingen, hvad der kommer i stedet. Forbliver den åben, uden at man løser de grundlæggende uenigheder, er der stor chance for, at bilaterale og regionale handelsaftaler bliver fremtiden – her vil udviklingslandene kun være interessante, hvis aftalerne medfører vækst for alle parter. Den sidste del af Nairobi-deklarationen bliver dermed altafgørende for udviklingslandenes handelspolitiske fremtid.

1 kommentar

  1. Bone Infection

    Bone Infection 29.01.2016 01:39

    Hi there colleagues, its enormous piece of writing regarding
    educationand completely explained, keep it
    up all the time.

    Kommentér

Skriv en kommentar

WTO Doha Development Agenda: Udviklings – eller afviklingsrunden?
    Kommentarer
  1. Bone Infection

    Bone Infection

    Hi there colleagues, its enormous piece of writing regarding
    educationand completely explained, keep it ... Læs mere...

  2. Se alle