WTO MC10 Nairobi: Dag 1 - De Sorte Skyer Lurer

Sidst opdateret d. 18. december 2015.

WTO MC10 Nairobi: Dag 1 – De sorte skyer lurer

Det er ikke kun himlen over Nairobi, der ser sort ud. På trods af gentagne opfordringer til at få lavet en tekst klar, som verdens udenrigs- og handelsministre blot skal nikke til, er forhandlerne fra Verdensorganisationen WTO’s hovedkvarter i Geneve dukket tomhændede op til ministerrådskonferencen i Nairobi. Men forhåbentlig er miraklernes tid ikke forbi. Et svækket WTO betyder dårligere muligheder for udviklingslandenes indflydelse på vækst og udvikling gennem handel, som lige nu risikerer at bliver rykket over i bilaterale eller regionale frihandelsaftaler som the Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) mellem EU og USA.

Da Kenyas udenrigsminister, Dr. Amina Mohamed, åbnede WTO’s tiende ministerkonference tirsdag eftermiddag, gik den voksende bilaterale og regionale virkelighed for handelsaftaler ikke fri for opmærksomhed. Mohamed fastslår, at vi ikke må lade disse ekskluderende aftaler tage over for det multilaterale forum, men blot lade dem fungere som supplement til WTO-processen. Hermed sender ministerkonferencens vært et budskab om vigtigheden af et inkluderende handelssystem, hvor alle Verdenshandelsorganisationens medlemmer er med til at bestemme reglerne. Det multilaterale forum er afgørende for udviklingslandenes inklusion i global handel. Ingen var heller i tvivl om, at de kenyanske værter ønskede en succes for den første ministerkonference i et udviklingsland. En succes, som ingen endnu kan se konturerne af.

Ulande vil gerne være med i klubben

Selvom forhandlingsrunden står stille, er WTO stadig den eneste organisation, hvor udviklingslandene - og især de mindst udviklede lande (Least Developed Countries - LDC) - stadig har en stemme. Derfor tiltræder endnu to LDC-lande, Liberia og Afghanistan, organisationen ved to ceremonier onsdag og torsdag. De bekræfter WTO’s rolle som et reformskabende organ, da protektionistiske tiltag skal fjernes, og landet skal overholde WTO-regler for at blive medlem. Liberias præsident, Ellen Johnson-Sirleaf, - Afrikas første og nu eneste kvindelige præsident - ser potentialet af WTO. Hun udtaler med klar stemme, at organisationen sikrer landets “udvikling i overensstemmelse med kompleksiteten af vores verden”. Samtidig opfordrer WTO’s snart nyeste medlem til at skabe det WTO, alle lande gerne vil have.

Målet med WTO’s forhandlinger er at afslutte the Doha Development Agenda (Doha- eller udviklingsrunden) – en forhandlingsrunde, der blev sat i søen i 2001 med henblik på at integrere verdens fattigste lande i verdensmarkedet. I løbet af de forgangne fjorten år har organisationen dog forladt en lang række af de vigtige punkter på den ellers meget ambitiøse dagsorden, bl.a. markedsadgang for ikke-landbrugsvarer, servicer og investeringer. Forventningerne til resultatet fra Nairobi er, at man formentlig kan blive enige om reduktion af eksportstøtte på landbrugsvarer og måske en pakke med nogle særregler for LDC’erne. Ikke noget, der ændrer alverden for udviklingslandene.

Landbrugstøtte - et nødvendigt onde?

De stærke stridspunkter på landbrugsområdet, der har domineret flere af de forrige ministerkonferencer har sat sine spor i organisationen. Landbrugsstøtte er fortsat et stridspunkt i WTO. Kenyas præsident Kenyatta talte ved åbningen for vigtigheden af at opnå retfærdige, markedsorienterede handelsregler på landbrugsområdet. For, som han siger, “afrikanske bønder kan ikke konkurrere med tungt subsidierede landmænd i de industrialiserede lande”. Og selvom EU allerede har gjort store indrømmelser, når det gælder overholdelsen af WTO’s standarder for landbrugsstøtte, har disse stadig stærke implikationer for landbrugssektoren i Afrika (http://ihu.dk/publikationer/eus-landbrugsreform/). USA, Canada, Schweiz og Norge har ikke været lige så reformvillige, hvilket har fået Kina og Indien til at slå hælene i. Hvis ikke de rigere lande vil reducere deres landbrugsstøtte, vil Kina og Indien heller ikke, da de holder på at have samme ret til økonomisk udvikling som USA og EU. Denne hårdknude har man nu brugt fjorten år på at løse - uden de store fremskridt. Så længe Kina og Indien definerer sig selv som udviklingslande og nyder godt af WTO’s særregler, vil USA og andre vestlige lande mene, at deres landbrugssektor vil blive udkonkurreret af kinesiske varer, hvis landbrugsstøtten fjernes. En situation de indenrigspolitiske magtstrukturer aldrig vil gå med til, da USA traditionelt har støttet sig til egen landbrugssektor for at sikre fødevaresikkerhed.

Lidt godt til LDC’erne

Mandag aften samledes en række udenrigsministre og embedsmænd til den traditionelle genopfyldning af trustfunden “Enhanced Integrated Framework” (EIF), som støtter handelsfremmende projekter i LDC-landene under WTO’s udviklingsprogram Aid for Trade. Danmark gav 60 millioner danske kroner og tilsammen gav EU-landene €57 millioner - en tredjedel af, hvad fonden kræver for at udføre de planlagte projekter frem mod 2022.

Men på trods af gode miner mod LDC’er, er der stadig lang vej, hvis vi skal skabe et inkluderence handelssystem, der tilgodeser udviklingslandene. Handel spiller en væsentlig rolle for udvikling. Som præsident Kenyatta udtrykker: ”ustabilitet, usikkerhed og ulighed” kan overkommes gennem en succesrig handelsaftale. 2015 har budt på flere store internationale aftaler end man nogensinde har set - man kunne blive enige om universelle mål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals) og en klimaaftale i Paris ved COP21. Derfor er det også afgørende, at verden endnu engang står sammen og skaber et handelssystem, som rent faktisk fremmer bæredygtig udvikling og ikke blot smalle, nationale interesser. For med Præsident Kenyatta’s ord: ”We owe this much to the world!”.

Følg os desuden på Twitter (@IHU_Handel&Udv), hvor vi løbende tweeter fra dagens begivenheder.

 

Kommentarer

Foreløbigt ingen kommentarer

Skriv en kommentar

WTO MC10 Nairobi: Dag 1 - De Sorte Skyer Lurer