Handelsanarki eller fællesskab?

Efter den succesrige klimaaftale i Paris, er verdens øjne nu rettet mod Nairobi, hvor handelsministre fra alverdens lande er samlet til forhandlinger i verdenshandelsorganisationen, WTO. Og lige som i Paris er det de helt store emner, der er på spil: Handelsreglerne påvirker levevilkårene verden over - ikke mindst for de fattigste. Samarbejde i WTO er afgørende. For store globale udfordringer, som stigende global ulighed, klimaproblemer og flygtningestrømme, kan ikke løses uden samspil mellem internationale aktører.

Vi må finde nøglen til momentum i handelsforhandlingerne, der ofte har været truet af dødvande. Og med en stigende tendens i vestlige lande, herunder Danmark, til at sænke udviklingsbistanden, virker et fair multilateralt handelssystem mere nødvendigt end nogensinde før.

 

Multilateralismen på kanten af kaos?

Verdenssamfundet så til med stor optimisme, da WTO tog fat på nye forhandlinger i Doha i 2001. Den nye dagsorden blev døbt udviklingsrunden. Nu skulle udviklingshensyn placeres i centrum af handelsforhandlingerne, og verdens lande skulle, trods ulige vilkår, gives lige muligheder. Fjorten år efter er forhandlingerne endnu ikke afsluttede.

Efter talrige konflikter og gentagen stilstand synes udviklingsrunden snart utopisk. I stedet indgås fortsat flere regionale og bilaterale handelsaftaler mellem industrialiserede lande, til stor ugunst for verdens fattigste. Disse aftaler reproducerer en hierarkisk verdensorden og sætter de fattigste lande ud af spillet.

Mødet i Nairobi er afgørende for Verdenshandelsorganisationens fremtidige rolle i globale handelsaftaler. For hvad skal der ske med et multilateralt forum, der gennem sin tyve års historie endnu ikke har formået at afslutte en forhandlingsrunde?

 

WTO’s centrale rolle

Trods udviklingsrundens stilstand lever organisationen videre. Alene i år har man optaget to nye medlemslande, Afghanistan og Liberia, i den multilaterale handelsklub. Dette vidner om, at WTO fortsat er helt central for de fattigste landes inklusion i global handel. Og det vidner om en tro på, at den multilaterale ramme skaber de bedste vilkår for et retfærdigt internationalt handelsregime. WTO’s handelskontrol og tvistbilæggelsessystem er afgørende for opretholdelsen heraf.

For WTO udgør netop et vigtigt multilateralt forum, der potentielt kan skabe rammen om globale handelsaftaler til gavn for verdens fattigste. Modsat bilaterale handelsaftaler, er det multilaterale handelssystem i teorien inkluderende og giver råderum for fælles løsninger på globale udfordringer. Men med en fortsat udvikling i retning af flere bilaterale handelsaftaler blandt industrialiserede lande, er det nødvendigt at fæstne øjnene på forhandlingerne i Nairobi og presse på for mellemstatslig handling.

Ved ministerrådsmødet i Nairobi diskuteres områder som eksportstøtte i landbruget og særhensyn til de mindst udviklede lande - emner, der er af afgørende betydning for verdens fattigste lande.  Sideløbende med Doha-runden forhandles toldminimerende initiativer på både informations- og kommunikationsteknologiske varer samt miljøvenlige varer. Men der hersker fortsat stor uenighed blandt medlemslandene over indholdet af de forskellige områder. Et frugtbart resultat i Nairobi vil fremme bæredygtig udvikling.

 

Fælles formål kan give WTO kunstigt åndedræt

Ministerrådsmødet i Nairobi skal skitsere rammen for fremtidigt multilateralt arbejde på handelsområdet. Men det er nødvendigt at finde ingrediensen til fremdrift i WTO. For hvis Verdenshandelsorganisationen skal spille en central rolle for internationale handelsaftaler for fremtiden, kræver det, at medlemslandene skaber et fælles formål på tværs af nationale interesser. Har de stater, der udgør det kollektive forum i WTO, virkelig samme betingelser for lige deltagelse i beslutninger og udbytte af fordele? Hvor er fællesskabet i multilateralismen?

Forhandlingernes længerevarende koma sætter spørgsmålstegn ved organisationens evne til at indordne sig til den nye globale virkelighed. Kina er siden Doha-rundens start blevet verdens største eksportør, mens de nye økonomier, i særdeleshed Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, spiller en stadigt større rolle i verdenshandlen. Fremskridt i WTO kræver, at handelsklubben tilpasser sig den skiftende verdensorden.

Formålet med Doha-udviklingsrunden var at skabe bedre vilkår for verdens fattigste. Men udviklingsrundens succes forhindres af nationale interesser. WTO må derfor finde fodfæste gennem et fælles formål. Hvis Verdenshandelsorganisationen skal blomstre, kræver det en stærk vision om multilateralisme baseret på fællesskab og inklusion frem for det bilaterale anarki. 

Kommentarer

Foreløbigt ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Handelsanarki eller fællesskab?