WTO MC10 Nairobi - Dag 5: "Vi er enige om at være uenige…"

Mere end 24 timer efter den planlagte afslutning, kunne den kenyanske udenrigsminister Amina Mohamed kl. 18.00 lokal tid slå med hammeren og erklære Nairobi-deklarationen for vedtaget. Verdenshandelsorganisationen, WTO’s medlemsstater gik ikke tomhændede hjem som frygtet, men nåede i løbet af fredag nat og lørdag til enighed på en række punkter om liberalisering af den globale handel.

Fremtiden er usikker

Nairobi-deklarationen består af tre dele: den første del opsummerer de resultater, WTO har opnået i sit 20 år lange liv samt bekræfter WTO’s rolle i forhold til at nå de nyligt vedtagne mål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals – SDG). Anden del er den såkaldte Nairobi-pakke, som indeholder beslutningerne vedtaget under Doha-runden ved denne ministerkonference. Den sidste del – som egentlig var den mest ventede – skulle have været en erklæring WTO’s fremtidige retning og have afspejlet, hvordan medlemsstaterne så forhandlingerne og handelpolitikken fremover. Et af de helt store spørgsmål har nemlig været, hvorvidt man skulle holde den nuværende forhandlingsrunde, Doharunden, i live eller lukke runden ned efter 14 års forhandlinger uden de store fremskridt. Især USA og EU har talt for, at man lukkede runden og begyndte forfra med mindre emner, men mange af udviklingslandene har krævet, at man fik et reelt resultat på Doha-dagsordenen, før den kunne afsluttes. I den endelige erklæring kunne man blive enige om en mellemting, som ikke giver nogle særlig håndfaste dikateter for organisationen. Nogle lande anderkender Doha-rundens vigtighed for at skabe økonomisk vækst og integration i verdensmarkedet. Andre lande mener, at nye veje er nødvendige for at skabe meningsfulde resultater i det mulitlaterale handelsregime. Doha-runden lever altså videre.

Især EU har været fokuseret på at kunne få lov til at begynder forhandlinger om andre emner, end dem på Doha-rundens dagsorden – en mulighed, der nu er inkluderet i Nairobi-deklarationen. Det kræver dog alle medlemslandenes godkendelse, hvilket kan være det en de facto umulighed. For det er ikke sikkert, at Kina, Indien og de andre udviklingslande vil gå med til at starte nye emner før Doha-runden er forhandlet færdig. Det er derfor endnu meget svært at sige, om WTO kan genvinde sin relevans som forhandlingsforum. Selvom man endnu engang er blevet enige på enkelkte punkter, er der stadig lang vej, før man kan nå at blive enige om hele Doha-dagsordenen. Så nu har landene måske et endnu større incitament til at finde handelsliberaliseringer i bilaterale og regionale fora.

Nairobi-pakken

I selve Nairobi-pakken – de emner under Doha-dagsordenen, man kunne blive enige om – er der fremskridt på landbrug, bomuld og særregler for de mindst udviklede lande (Least Developed Countries – LDC).

Landbrug:

Den største bedrift ved årets ministerkonference er beslutningen om at fjerne eksportstøtte til landbrugsvarer. Især udviklingslande, som er de største eksportører af landbrugsvarer, har lidt under de industrialiserede landes statsstøttede varer på deres lokale markeder. Reglen er endt med at gælde for både industrialiserede og udviklingslande, hvilket er godt for de fattigste lande, som ikke selv har råd til at give eksportstøtte og derfor har lidt mest under ordningen. Både EU og til dels også USA har enten fjernet eller kraftigt reduceret eksportstøtte til landbrugsvarer og har derfor ikke kæmpet mod beslutningen. Indien bemærkede ved afslutningsceremonien, at de ikke havde været klar over, at reglen ville gælde både i- og ulande, men mente, at den kun skulle gælde ilandene.

Bomuld:

Der er kommet en aftale om, at bomuld skal eksporteres uden told eller kvoter for de fattigste bomuldsproducerende lande. Da USA er en stor bomuldproducerende nation, der giver landbrugsstøtte, har de fattigste lande nu en større fordel på verdensmarkedet for bomuld.

Mindst udviklede lande (Least Developed Countries – LDC):

De mindst udviklede lande, LDC-landene, kunne allerede onsdag fejre, at der nu er meget klarere regler omkring, hvordan man definere, hvilket land en varer reelt er lavet i, de såkaldte oprindelseslandsregler. Før har der ikke eksisteret en fast definition af, hvor meget af en varer, der skulle være produceret i det pågældende land, samtidig med at de andre lande kun kunne – og ikke skulle – give særstatus til varer produceret i LDC-lande. Det er nu lavet om, så det nu er mere gennemskueligt, hvornår en varer stammer fra et LDC-land og derfor skal have særstatus. Dette resultat blev faciliteret af den danske LDC-facilitator, ambassadør Steffen Smith.  

Ingen vindere

Indien udtrykte klar skuffelse over Nairobi-pakken. Landet kæmpede for en ensporet fortsættelse af Doha-runden. Samtidig sagde Indiens repræsentant, at landet ikke ville droppe emnerne om offentlige fødevarelagring, som det kæmpede for på Bali 2013.

Kina, på den anden side, roste Nairobi-pakken for dens bidrag til global udvikling. USA og EU havde kæmpet for at få lukket Doha-runden, så nye emner, man lettere kunne blive enige om, kom på bordet. Dette skete heller ikke.

Men med generaldirektøren i WTO, Roberto Azevêdos ord, så blev det ikke et resultat, som alle ville være særlig glade for, men det resultat, man kunne blive enige om.

WTO har tager endnu museskridt mod at skabe fælles rammer for den globale handel. Men spørgsmålet er, om processen når at blive overhalet inden om af bilaterale og regionale frihandelsaftaler, som måske gør det overflødigt for ministrene at mødes igen om to år? Årets konference fik i hvert fald ikke den store opmærksomhed fra det officielle Danmark, da Kristian Jensen allerede tog hjem fredag aften – allerede før de vigtigste aftaler kom på plads.

Kommentarer

Foreløbigt ingen kommentarer

Skriv en kommentar

WTO MC10 Nairobi - Dag 5: "Vi er enige om at være uenige…"