Lad os handle os ud af flygtningekrisen!

Følgende indlæg blev bragt i forkortet form i Information d. 4.7.2016:

Af Martin Lidegaard (RV), fhv. udenrigsminister & Marie Louise Schaumburg-Müller, formand, Initiativet for Handel og Udvikling (IHU)

I disse dage vil de fleste, der diskuterer EU, formentlig være optagede af briternes forestående afgang fra unionen. Men det betyder ikke, at de fælleseuropæiske problemer står på pause. Klimaforandringer, terror og flygtningekrisen er eksempler på grænseoverskridende udfordringer, som ingen stat kan håndtere alene. Vi må fastholde fokus på at fortsætte arbejdet med at finde de rette fælles løsninger for flygtninge og migranter, der søger mod Europa.

Danmark bør derfor tage arbejdshandskerne på og gå i spidsen i EU for en fremsynet handels- og investeringsaftale med Jordan og Libanon, der sikrer beskæftigelsesmuligheder og letter presset på de lande og folk, der betaler en meget høj pris for borgerkrigen i Syrien. Det skal gøres mere attraktivt for danske og europæiske virksomheder at investere i nærområderne og udvide de lokale markeder. Og vi skal til at købe jordansk og libanesisk!

Politikere kan hurtigt blive enige om, at vi skal hjælpe mere i nærområderne, når alternativet er flygtninge her, men for ofte handler snakken om de kortsigtede løsninger i form af telte og fødevarebistand til flygtningelejre. Der er brug for løsninger, der gør de hårdest ramte nærområder mere selvbærende og mindsker de spændinger mellem flygtninge og lokale, som rammer selv de meget gæstfri jordanere og libanesere.

Både Jordan og Libanon huser op mod 1,5 mio. flygtninge og har nogle af de største andele flygtninge pr. indbygger. Det skønnes, at Jordan bruger ca. 25 % af BNP på udfordringer relateret til regionens konflikter. Libanon har siden 2012 mistet $13 mia. i BNP og vækstraten er lig nul. Det internationale donorsamfund har støttet den humanitære indsats i området massivt, men midlerne dækker stadig kun 20-30 % af det nødvendige. Alene i år har 180.000 flygtninge valgt at løbe risikoen ved at krydse Middelhavet i jagten på et bedre og mere sikkert liv i Europa. Sidste år var tallet over 1 million. Ifølge UNHCR var over 40 % fra Syrien.

De mange flygtninge lægger et massivt pres på i forvejen knappe ressourcer som vand, energi, sundhed og uddannelse i begge lande. Derfor kan det ikke undre, at det jordanske og libanesiske folk ser de mange flygtninge som en belastning frem for en gevinst. Begge lande kæmper samtidig med en arbejdsløshed på op imod 20 pct., så flygtninge er konkurrenter på arbejdsmarkedet. Der er altså et massivt behov for at skabe nye arbejdspladser, så flygtningene ikke blot overtager jordanernes, libanesernes eller andre migranters beskæftigelse. Ifølge en rapport fra det jordanske WANA Institute er Jordans største udfordring at skabe nok økonomisk aktivitet til at dække de offentlige udgifter. Jordan har forsøgt at imødegå arbejdsløsheden ved at skabe arbejdspladser i den offentlige sektor, som nu står for ca. 60 pct. af beskæftigelsen i den formelle sektor. Det er endnu en stor udgift for en offentlig økonomi, der i forvejen er dybt afhængig af internationale lån og støtte. Arbejdsløsheden har medført en voksende uformel sektor, som ikke giver staten skatteindtægter. Turisterne udebliver pga. konflikten i regionen. En helhedsorienteret indsats er nødvendig for at skabe lavt- og mellemindkomst jobs til både flygtninge og lokalbefolkningen, som kan overtages af jordanere og libanesere, når konflikten er ovre.

Der er i den grad brug for at supplere de nuværende indsatser med en mere forretningsmæssig tilgang. Vi skal have klarlagt, hvordan EU's import fra de to områder kan øges markant, og hvordan investeringer og økonomiske samarbejdsaftaler kan skabe nye arbejdspladser. Ideen er ikke ny. Den er bl.a. fremført med stor styrke af Oxfordprofessor og migrationsforsker Paul Collier. Tanken vandt genklang op til den store Syrienskonference i London i februar, og fik bl.a. tilslutning fra den tyske kansler Angela Merkel og Storbritanniens premierminister David Cameron. Lykkedes det at gøre den til virkelighed og skabe vækst og beskæftigelse i nærområder til konflikter, vil modellen kunne gøre en kæmpe forskel for de ca. 60 mio. flygtninge verden over.

Derfor er i EU i disse uger i færd med at udforme udspil, der skal lette samhandel, så disse landes eksport til EU får bedre vilkår, og så de står bedre i konkurrencen om udenlandske investeringer og jobskabelse. Ikke mindst jordanerne skal have bedre markedsadgang. Lige nu eksporterer EU ca. 25 gange så mange varer til Jordan, som Jordan eksporterer til os.  Samtidig skal EU yde mere teknisk assistance til Libanon, så deres landbrugsvarer kan leve op til reglerne for eksport til EU. Bedre adgang til det europæiske marked med 500 mio. forbrugere kan være afgørende for den mellemøstlige økonomi. Sammenlignet med lokale markeder på hhv. 4 og 6 mio. indbyggere er her et reelt potentiale for etablering af produktion og beskæftigelse. Derudover skal europæiske virksomheder anspores til at investere i landene og vælge Jordan og Libanon frem for andre steder, når dele af produktionen skal outsources. Dermed sikrer man også, at de rette erfaringer og kompetencer er til stede, når produkter skal eksporteres til EU. Uformelt vurderes det, at sådanne aftaler vil kunne skabe flere hundrede tusinde nye jobs til området. Jordan har allerede gjort det lettere og billigere for syriske flygtninge at få arbejdstilladelse i en tre måneders prøveperiode. Libanon er i gang med at undersøge muligheden for at skabe midlertidige stillinger til flygtninge, og dermed løfte flygtninge ud af den sorte økonomi.  

Ingen af planerne kan realiseres uden politisk vilje i både europæiske og mellemøstlige hovedstæder, og selv de mest indlysende ideer kan regne med kraftig modstand – ikke mindst fra dem, som vil blive udsat for konkurrence fra lande på den anden side af Middelhavet. Derfor bør Danmark gøre ambitiøse aftaler til en mærkesag.  

Vi skal bruge aktivt diplomati for at fremme sagen og for at finde frem til holdbare byrdefordelinger internt i EU.

Vi skal også lægge hovedet i blød for at finde frem til, hvordan vi kan skabe stabile og attraktive investeringsmiljøer for vores virksomheder, så nærområderne får en chance, når de skal investere eller outsources. Den Arabiske Investeringsfond, der blev etableret for at gøre det mindre risikofyldt for danske virksomheder at etablere sig i Mellemøsten, skal have investeringskronerne ud at arbejde, og regering og folketing må fjerne evt. barrierer for, at det kan ske, så der skabes job og økonomisk udvikling til gavn for lokalbefolkninger og flygtninge.

Når Dansk Industri og Eksportrådet sender erhvervsdelegationer til området - som en netop overstået delegation til Jordan - er det derfor vigtigt, at det ikke kun handler om at sælge varer til FN-organisationer. Fokus skal i lige så høj grad være på at identificere handelsbarrierer og investeringsmuligheder for virksomhederne, som kan være med til at skabe beskæftigelse for både lokale og flygtninge. Når konflikten i Syrien er ovre, og landet skal genopbygges, vil det danske erhvervsliv kunne drage fordel af allerede at være til stede i og kende regionen.

Det er ikke bare fornuftig langsigtet politik. Det er også i Danmarks interesse at blive set som andet og mere end et snæversynet strammerland på flygtningeområdet. En aktiv dansk indsats vil være med til at vise, hvorfor EU nødvendigvis må spille en nøglerolle, hvis der skal findes en fælles løsninger på flygtningekrisen, der ikke bare handler om grænsebomme og omfordeling.

7 kommentarer

  1. Octavia

    Octavia 19.05.2017 18:13

    Hiya, have you at any time wondered to publish regarding Nintendo or PS handheld?

    Kommentér

  2. Octavia

    Octavia 19.05.2017 18:13

    Hiya, have you at any time wondered to publish regarding Nintendo or PS
    handheld?

    Kommentér

  3. Mary

    Mary 20.06.2017 10:45

    Of couгse, աhat a magnificent blog and illuminating posts, I
    definitely will bookmark youг blog.Best Regaгds!

    Kommentér

  4. Mary

    Mary 20.06.2017 10:46

    Of course, what a magnificent bⅼog and іlluminating posts, I Ԁefinitely will bookmark yoսr blog.Best Regards!

    Kommentér

  5. ow.ly

    ow.ly 23.06.2017 11:21

    I'm extremely impressed with youг writing skills as well as
    іth tɦe layout on your weblog. Is this a pаid thdme
    oг did yyou modify it youгself? Either way keep
    up the nic qսality ѡriting, it is rare to see a ɡreat Ьlog lіke this one today.

    Kommentér

  6. kopa guld stockholm

    kopa guld stockholm 01.07.2017 13:52

    I aam cuгious to find outt what bblog platform you're using?
    I'm having some small security problems with my latdst site and I'd like to fond something more risk-free.
    Do yyou have any solutions?

    Kommentér

  7. fettsugning malmo

    fettsugning malmo 08.08.2017 15:09

    You maԀe some decent poonts thеre. I looked on the internet for your issue and
    ⅼocаted mօst visitors may ggo togetһer
    with together with your web site.

    Kommentér

Skriv en kommentar

Lad os handle os ud af flygtningekrisen!
    Kommentarer
  1. Mary

    Mary

    Of couгse, աhat a magnificent blog and illuminating posts, I
    definitely will bookmark youг ... Læs mere...

  2. Mary

    Mary

    Of course, what a magnificent bⅼog and іlluminating posts, I Ԁefinitely will bookmark yoսr blog.Best ... Læs mere...

  3. ow.ly

    ow.ly

    I'm extremely impressed with youг writing skills as well as
    іth tɦe layout on ... Læs mere...

  4. Se alle