Post-Cotonou - fremtidens forhandlinger

Igennem de seneste fem måneder har Handelsbloggen sat fokus på genforhandlingerne af partnerskabsaftalen mellem EU og AVS-landene. Vi har fundet det mærkværdigt, at der i en dansk såvel som en international kontekst findes så sparsom oplysning om, og journalistisk behandling af, denne aftale, som ikke bare omfatter 106 lande, men også er med til at allokere en tredjedel af EU's samlede udviklingsbistand. Dårlig, eller manglende, formidling kvæler debatten, hvilket vi her på Handelsbloggen har forsøgt at ændre på. Med tilbageblik på problemstillinger ved den nuværende aftale, relevansen af det kontraktuelle forhold mellem EU og AVS-landene, og ikke mindst granskningen af, hvad en genforhandlet aftale kan indeholde, har vi forsøgt på øge vores viden om og interesse for Cotonou-aftalen.

 

Hvis du endnu ikke har haft muligheden for at læse indlæggene, kan jeg fortælle, at vi lagde ud med et nærmere kig på EU’s indsats for frihandel med udviklingslandene, hvor vi satte fokus på implikationerne af den økonomiske partnerskabsaftale (EPA) mellem EU og de Østafrikanske lande. I et senere indlæg bragte vi nogle af knudepunkterne ved genforhandlingen af aftalen, skarpt efterfulgt at et indlæg der diskuterede spørgsmålet om aftalens relevans i konteksten af en global virkelighed under forandring. Ligeledes blev en granskning af mulige scenarier for post-Cotonou-samarbejdet sat til søs. Dette blev efterfulgt af et indlæg om, hvilke konsekvenser WTO-bestemmelser for frihandel kan have for bananhandlen mellem EU og AVS-landene og magtbalancen mellem parterne. Et andet indlæg omhandlede den nuværende aftales manglende fokus på at konkretisere arbejdstagerrettigheder og opstillede muligheden for, at en indsats fra EU's side kan være med til at sikre bæredygtig udvikling for mennesker i ACP-landene.

 

Hvortil at disse indlæg på forskellig vis beskæftiger sig med Cotonou-aftalen og vilkårene for dens efterfølger, så er det endnu uvidst, hvordan de officielle forhandlinger vil udspille sig, når de sættes i gang i 2018. Vi har åbnet op for, og forsøgt at besvare, nogle af de mest presserende spørgsmål ved post-Cotonou-forhandlingerne, men ét spørgsmål vil dog forblive ubesvaret (for nu): Hvordan kommer samarbejdet mellem EU og AVS-landene til at se ud ”post-Cotonou”? Den seneste udvikling i samarbejdet mellem EU og AVS-landene fandt sted i Bonn, i Tyskland, d. 8.-18. maj, hvor partnerne bekræftede deres forpligtelser i implementeringen af målene fra klimaaftalen fra Paris (COP21). Som en del af dette blev det besluttet, at EU skal bidrage med 800 millioner euro til Stillehavsområdet frem mod 2020, samt bidrage med 3 millioner euro i støtte til Fijis formandskab under COP23 i november 2017. Så kan man jo tygge lidt videre på betydningen af de beløb for ligevægten i et forhold mellem to parter. Hvad er næste skridt? De officielle forhandlinger af post-Cotonou-samarbejdet er endnu ikke igangsat, og en officielt dagsorden eller roadmap for forhandlingerne er heller ikke blevet kommunikeret. Eftersom at deadline for igangsættelsen af forhandlingerne befinder sig 15 måneder ude i fremtiden er det sandsynligt, at vi må vente tiden ud, før vi ser de officielle forhandlinger gå i gang. Indtil da må vi vende os mod de mindre samlinger for at få et praj om udviklingen i samarbejdet, og hvad omdrejningspunkterne for post-Cotonou forhandlingerne vil blive – dét er noget, som vi her på Handelsbloggen ser meget frem til at følge med i!

Kommentarer

Foreløbigt ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Post-Cotonou - fremtidens forhandlinger