WTO-tema: Hvad er der på dagsordenen til WTO-mødet i december?

Sidst opdateret d. 20. november 2017.

Forud for WTO’s 11. ministerielle konference i Buenos Aires i December (MC11) mødtes 30 af WTO’s medlemslande i Marrakesh, Marokko, i starten af oktober for, at blive enige om et udkast til en dagsorden. Det er ikke normal procedure at afholde et sådant møde forud for selve den ministerielle konference, men på baggrund af manglende fremskridt i den seneste forhandlingsrunde, Doha-runden, skal dette møde samle medlemslande forud for MC11.

De mislykkede forsøg på, at afslutte Doha-runden har i mange år forhindret fremskridt i WTO-regi, og det skal der ændres på. Tanken er, at det kan forbedre forhandlingsklimaet til december, hvis medlemslandene kan blive enige om en dagsorden. Dette betyder dog ikke, at det er nemt for medlemslandene at nå til enighed om, hvad dagsordenen skal indeholde. En del af uenigheden bunder i rammerne for selve forhandlingsprocessen, der bygger på to principper: Først og fremmest skal alle aftaler vedtages ved konsensus, og derudover skal alle dele af en aftale være færdigforhandlet før aftalen kan vedtages (også kendt som ”single undertaking”). Dette betyder i praksis, at alle medlemslande skal være enige om alle dele af aftalen, før en forhandling kan afsluttes.

Som det ofte er i multilaterale og internationale organisationer, er lande i det globale nord (primært den vestlige verden) og lande i det globale syd (primært udviklingslande) ikke enige om, hvilke emner der skal prioriteres på den internationale dagsorden. Det samme gælder for  dagsordenen til MC11. Lande i det globale nord, såsom USA, taler for at inkludere nye emner til forhandlingsdagsordenen. Særligt emner såsom facilitering af investeringer og internethandel er, set i lyset af udviklingen i verdensøkonomien over det seneste årti, et emne vestlige lande gerne vil have reguleret på internationalt niveau. Lande i det globale syd, såsom Indien, prioriterer emner, som har været forhandlet – dog uden at en aftale er indgået. Dette tæller blandt andet emner såsom fødevaresikkerhed og varetagelse af bønders interesser i udviklingslande.

Med til historien hører, at mange af verdens mindst udviklede lande ikke anerkender at Doha-runden er død. De vil ikke forhandle om investeringer og e-handel inden, at forhandlinger inden for landbrug, fødevaresikkerhed og fiskerisubsidier er konkluderet. Ønsket fra disse lande er en aftale, der skal forbedre mulighederne for de mindst udviklede lande. Blandt andet står kravet om øget adgang til markeder i det globale nord, samt lavere landbrugsstøtte i særligt EU og USA, der gør det svært for at konkurrere med producenter i den europæiske og amerikanske landbrugssektor. Subsidier i landbrugssektoren er et ømt punkt for både EU og USA, og ingen af de to parter har endnu indrømmet til en fuld udfasning af deres nuværende subsidier. Det er også  svært at forestille sig, at de to parter finder fælles fodslag indenfor den nærmeste fremtid.

I månederne op til MC11 er forhandlingerne omkring reduceringer af fiskerisubsidier dog så langt fremskredne, at man forventer en aftale at falde på plads i Buenos Aires. Både i det globale nord og syd er der bred enighed om, at fiskerisubsidier bidrager til overfiskeri såvel som illegalt og ureguleret fiskeri. Det kan således vise sig, at blive det punkt der kan forene et ellers splittet WTO. 

Med uforudsigeligheden  i den amerikanske administration, samt at Trump foretrækker bilaterale aftaler fremfor multilaterale institutioner, er det dog svært at forestille sig, at den forestående ministerielle møde i WTO vil bringe større ændringer med sig. Om det vil lykkedes det globale nord og det globale syd, at nå til enighed om prioriteterne i handelsforhandlingerne kan kun tiden vise. 


Billede: WTO/Jay Louvion

Kommentarer

Foreløbigt ingen kommentarer

Skriv en kommentar

WTO-tema: Hvad er der på dagsordenen til WTO-mødet i december?